Borgmestre lægger op til fyringer i kommunerne

Borgmestre i hele landet vil have flere frivillige til at overtage kommunale velfærdsopgaver.

Flere borgmestre fortæller, at de er begyndt at organisere frivilligheden. Bl.a. i form af frivilligkoordinatorer, der matcher borgere med brug for hjælp og frivillige med tid, lyst og overskud til at hjælpe.

Men det møder kritik fra mange, der frygter, at det i sidste ende vil betyde, at kommunerne i stedet for at forbedre deres indsats på de forskellige velfærdsområder ender med at lave flere spareplaner.

Især 3F er stærkt kritiske over for, at landets kommuner skal bruge frivillige til at udføre kommunale velfærdsopgaver, fordi det kan kommunerne udnytte til at spare penge ved at fyre deres ansatte.

24NYT: Den muslimske indvandring sætter kommunernes økonomi for et voksende pres og nødvendiggør drastiske nedskæringer på flere velfærdsområder.

Mens de skiftende regeringer pumper 36 mia. kr. netto om året ind i den mislykkede integration af muslimske indvandrere, må danske ældre nøjes med stadig ringere ældrepleje.

På plejehjemmene er serviceniveauet dykket fra det dårlige til det skandaløse. De gamle ligger hele natten og skvulper i deres eget skidt, da der mangler omsorgspersonale. Flere steder skal de gamle gennem en ydmygende afvaskning med vådservietter hver anden uge i stedet for et dagligt bad.

Over hele landet sidder 73.000 ældre i eget hjem uden den hjælp, de har behov for. Der mangler 25.000 plejeboliger, og den sociale omsorg svinder ind.

De seneste 10 år er der forsvundet 7,5 mio. timers hjemmehjælp til trods for, at antallet af +80-årige er steget i samme periode.

I mange kommuner er hjælpen til både hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere skåret ind til det mest basale. Flere steder er klippekortsordningen forsvundet med det resultat, at de mest svækkede ældres muligheder for at komme uden for deres egen dør nok eller at være en del af deres lokalsamfund reduceres.

De barske forhold på ældreområdet er et forvarsel om, hvad der venter fremtidens danskere.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)