Brand i barnevogn

Der indløb klokken 19.11 søndag anmeldelse om, at der havde været brand i en barnevogn, som stod parkeret på en terrasse på Ryttervænget i Farum. En patrulje kørte til stedet, hvor det kunne konstateres, at barnevognen var udbrændt, og at branden var slukket. Barnevognen var, da branden opstod, heldigvis tom bortset fra en babyalarm.

Årsagen til branden er endnu ikke endeligt fastslået, men der arbejdes ud fra en teori om, at babyalarmen har ført til antændelse af barnevognen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)