BT tør hvor Berlingske tier

Den 26. juni bragte Berlingske en artikel om, at halvvoksne mænd antaster skolepiger i området omkring Fløng Skole, dog uden at nævne gerningsmændenes etnicitet, selv om skolen ligger tæt på en ghetto.

I dag oplyser Berlingske, at det er unge mennesker fra Charlotteager, der udviser voldelig adfærd over for de lokale skolepiger, men igen undlader avisen at nævne gerningsmændenes etnicitet.

Berlingske skriver, at ”Charlotteager er et boligområde i nabobyen Hedehusene, der indtil december 2019 var på Danmarks såkaldte ghettoliste”, men at det for avisens journalister ikke har været muligt at komme nærmere gerningsmændenes etnicitet.

Ifølge Berlingske har Københavns Vestegns Politi heller ikke kunnet oplyse alder, baggrund og etnicitet på dem, Fløng Skole omtaler som krænkere i deres besked til forældrene.

På BT er man mindre berøringsangst. Avisen skriver, at ifølge Anders Lisborg, far til en af eleverne på Fløng Skole, er der tale om ”unge drenge og halvvoksne mænd med anden etnisk baggrund”.

BT tør, hvor Berlingske tier.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)