”Vi er nødt til at gøre noget nu. Hvis vi vil tage ansvar for at redde menneskeliv, så er vi nødt til at sætte massivt ind i Burkina Faso. Og en militær indsats er ikke nok.”
Meldingen er klar fra Anne Smith Petersen, der er international og politisk direktør i PlanBørnefonden. Hun har ansvaret for organisationens arbejde i landet, hvor den har været til stede siden 1996.
Antallet af terroristangreb er steget voldsomt på det seneste, og blandt andet blev en konvoj med arbejdere for et canadisk minefirma angrebet tidligere i november, hvor næsten 40 civile mistede livet. Terroristerne har også rettet flere angreb mod skoler, hvor lærerne er blevet dræbt, da vestlig orienteret uddannelse er et terrormål. Det har skabt en negativ spiral og skræmt andre lærere væk, hvorfor endnu flere skoler må lukke. Den utrygge situation har sendt store dele af befolkningen på flugt fra områderne. Antallet af internt fordrevne på flugt er vokset fra 80.000 til næsten 500.000 på mindre end et år.
Børn og kvinder hårdest ramt
Situationen i det tidligere så fredelige land er eskaleret voldsomt på det seneste.
”Indtil videre ser vi, hvordan lokale familier tager imod og huser flygtningene. Men fortsætter udviklingen, kan vi frygte, flygtningetallet rammer en million, inden året er omme. Vi taler om folk, der efterlader alt, hvad de har, og derfor ikke har nogen indtægtskilder. Det bliver en enormt vanskelig opgave at huse så mange familier i resten af landet,” forklarer Anne Smith Petersen.
Krisen går hårdest ud over samfundets svageste. Det gælder især kvinderne og børnene, hvor mange mister muligheden for at få undervisning, da mere end 2.000 skoler i landet er lukket som følge af krisen.
”Når pigerne ikke kan komme i skole, stiger risikoen for, at de bliver giftet bort tidligt. Der er ikke egentlige flygtningelejre, så vi ser også mange søge tilflugt på skoler, der så må lukke. De mange mennesker på flugt har heller ikke adgang til sundhedsklinikker, så kvinderne mangler sundhedshjælp i forbindelse med graviditet og fødsler, hvilket er en af de store dødsårsager,” fortæller Iben Rasmine Østergaard Marcussen, programmedarbejder i PlanBørnefonden, der netop er hjemvendt fra en rejse til Burkina Faso. Hun oplevede også, hvor svært det er at få den nødvendige hjælp frem.
”Vi er nødt til at vurdere fra dag til dag, om vi kan tage ud til de ramte områder. Der har også været eksempler på vejsidebomber, der gør det mere risikabelt at transportere sig rundt.”
Guld, våbenhandel og kidnapninger
Forklaringen på krisen er kompliceret. Der er tale om et kludetæppe af konflikter, der udover terrorister med et ønske om islamisering af Burkina Faso også inkluderer smuglere, kidnappere og andre kriminelle, fortæller programmedarbejder i PlanBørnefonden, Birte Torp Pedersen, der selv har boet i landet.
”Der er interesser fra forskellige terroristgrupper om at destabilisere landet, så de kan få kontrol over våben- og narkohandel samt landets guldminer. Guld er en af Burkina Fasos få ressourcer, og minerne er et oplagt sted for terroristerne at rekruttere unge mennesker. Når jeg taler med mine lokale kontakter, fortæller de, hvordan befolkningen bliver truet. Der er overfald ved skoler, sundhedsklinikker, kirker og moskeer. Der er også flere eksempler på, at embedsmænd bliver kidnappet og forsvinder.”
Meget mere end militær
FN er til stede i Burkina Faso og de omkringliggende lande med militære styrker – blandt andet takket være dansk bidrag. Men Burkina Faso har brug for massiv hjælp på mange områder, hvis ikke landet skal kollapse og efterlade landets befolkning i en umulig situation.
”Det internationale samfund er nødt til at støtte den burkinske regering i at håndtere mere end bare det militære, hvis den skal være i stand til at beskytte sine borgere. De mangler træning i politiarbejde, sikkerhed og meget andet. Det er vigtigt, vi støtter de eksisterende strukturer og ikke skaber alternative systemer udenom, hvis Burkina skal kunne bære sig selv på sigt,” forklarer Anne Smith Petersen og peger på nogle af de mest akutte behov, der skal løses her og nu:
”Der er massivt behov for at støtte op om uddannelsesmuligheder, så vi ikke taber en generation på gulvet. Vi skal sikre indtjeningsmuligheder og nok fødevarer til de landsbyer, der huser flygtningene, så manglen på ressourcer ikke skaber yderligere konflikter. Det er nogle af vores fokusområder i PlanBørnefonden, ligesom vi beskytter børnene og sikrer, at de har nogen at tale med, om deres voldsomme oplevelser.”