Arbejdsudbuddet kan øges ved, at de 230-240.000 i den offentlige sektor, som arbejder på deltid, arbejder mere, postulerer Cevea i dagens Berlingske.
Kommuner og regioner kan som bekendt ikke skaffe nok SOSU-assistenter og sygeplejersker, der skal tage sig af de syge og de svage.
Blandt SOSU-hjælperne er 81 pct. på deltid, mens det gælder 75 pct. af SOSU-assistenterne. Til sammenligning er 46 pct. af alle de kommunalt ansatte på deltid.
I gennemsnit arbejder de deltidsansatte 22,5 timer om ugen, men de ønsker at arbejde 2,9 timer mere, påstår Cevea.
De vil altså helt frivilligt arbejde 13 pct. mere, end de gør nu, mener Cevea, men det modbevises af fakta.
Regionerne har f.eks. i flere år forsøgt at få flere sygeplejersker op på fuldtid. I 2013 var 60 pct. af sygeplejerskerne på fuldtid. I 2018 var man blot nået op på 61 pct.
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet siger: ”Selvfølgelig kan der være noget at hente, men flere på fuldtid er kun et mindre bidrag. At tro, at man i et stort omfang kan løse nogle af de store problemer, der er, ad den vej, er overdrevet. Det vil kræve en stor ændring af mentaliteten og personalepolitikken. Og det er i hvert fald slet ikke noget, man kan styre centralt. Skal det lykkes, afhænger det af beslutninger decentralt i familierne og hos dem, der ansætter”.
Ifølge Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup Kommune, bunder det i kultur og ikke regler, når mange offentligt ansatte vælger at være på nedsat tid.
”Er man et par, hvor den ene arbejder fuldtid, kan det være rart for at få familiens logistik til at hænge sammen, at ægtefællen er på deltid”, siger Michael Ziegler.
Ceveas planer om flere offentligt ansatte på fuldtid er en illusion, for offentligt ansatte elsker deltid.
Valget mellem mere fritid og mere løn er især påvirket af skatten, fordi løn og ekstra arbejdsindsats beskattes hårdt, men det gør fritid ikke. Den høje danske beskatning af arbejde har sin pris.
André Rossmann