Claus Holms vigtigste opskrift

Den personlige fortælling, de 80 opskrifter og 10 træningsøvelser, der har fået Claus Holm til at tabe sig omkring 20 kilo, udkommer nu med titlen “Sund livsglæde – mit livs vigtigste opskrift.”

Den kendte TV-kok Claus Holm var nær ved at miste livet i 2018 på grund af overvægt og alt for meget fart over feltet.
Sådan skulle det ikke være, besluttede Claus Holm, og der sagde ja til at deltage t TV2s populære program ”5 fede kokke”. I programmerne følger man en hudløs ærlig Claus Holm, der får hjælp af den personlige træner Mark Abildhauge. Og den ærlighed afspejles også i bogens tekster og billeder. Fotograf David Bering har fået lov til at være med både i træningslokalet og på gåturene med hunden og hustruen. For uden hustruen Anne og hunden Carlo er det ikke sikkert, Claus Holm havde bevaret motivationen til at finde og holde fast i den sunde livsglæde.
Med bogen får læseren 80 sunde, nemme og smagfulde opskrifter fra Claus Holm og træningsøvelser fra Mark Abildhauge, men den allervigtigste opskrift i bogen er ifølge Claus Holm, den meget personlige fortælling, han indleder bogen med:
“Helt ærligt, den bedste opskrift, jeg kan give dig, er fortællingen om mit eget liv, som bogen indledes med. For det viser, at du skal have hjertet med, ellers hjælper maden ikke. Den inspiration håber jeg at kunne give videre til bogens læsere.”

Fakta om bogen:

LÆS OGSÅ:  Vatikanets Skygger af Daniel Silva

Sund Livsglæde – mit livs vigtigste opskrift
Forfatter: Claus Holm
Fotos: David Bering / Montgomery
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740664812
Sidetal: 210
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udkommer d. 14. september 2020

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)