Collignons lemfældige omgang med sandheden

Mediekritikere fra ”den sorte skole” er overbevist om, at dansk presse styres af en venstreorienteret dagsorden, men det er ikke sandt, skriver debatredaktør Pierre Collignon i en kommentar i Berlingske den 29. januar.

Ifølge den sorte skole forsvarer danske medier blindt den danske velfærdsstat, fortier indvandringens negative konsekvenser og kopierer venstreorienterede amerikanske mediers ensidige mistænkeliggørelse af Trump og hyldest af Joe Biden.

Det må være et krav, at mediekritikere fra ’den sorte skole’ leverer dokumentation og seriøs belæg for deres påstande. For sandheden er, at danskerne har en tårnhøj tillid til de frie danske medier”, skriver Collignon.

Når Collignon postulerer, at ”danskerne har en tårnhøj tillid til de frie medier”, så er det ikke engang en sandhed med modifikationer, men en lodret usandhed, som Collignon ikke leverer noget som helst belæg for.

Sandheden er, at de statsstøttede danske medier ikke er frie, men i vid udstrækning underkastet politikernes kontrol og diktat. Det har den adm. direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, gjort udførligt rede for i en kronik i Berlingske i januar 2022. Her skriver Ørskov bl.a.: ”Selv om der i Danmark er langt til den statslige mediekontrol, som man i disse år oplever i EU-lande som Polen og Ungarn, skriver Ørskov, griber adskillige særinteresser, såvel politiske som økonomiske, i de danske mediers indhold i langt større udstrækning end tilfældet er i andre demokratiske lande. Og selv mediehuse, som tidligere har gjort en dyd ud af at advare imod statens indblanding i privat mediedrift, søger nu aktivt at blive statsfinansieret koncessionshaver for staten – ja, det er Berlingske Media, jeg tænker på” (læs her og her).

Sandheden er, at Berlingske har ”kopieret venstreorienterede amerikanske mediers ensidige mistænkeliggørelse af Trump”. Det har Bent Blüdnikow smukt dokumenteret i netop Berlingske, hvor han skrev: ”Fra amerikanske medier flød anklagerne mod Trump i en lind strøm til europæiske medier, og Berlingske skrev om disse anklager uden at sætte spørgsmålstegn ved anklagerne og i en tendentiøs stil, som efterlod læsere i den tro, at der var noget om snakken. Problemet med mediernes artikler var ikke alene, at de uden kildekritik gengav løse og anonyme anklager, men også at medierne ikke gengav kilder, der pegede i en anden retning. Har Berlingske, der formidlede anklagerne fra New York Times og andre medier, ikke et ansvar til at fortælle læserne sandheden, som den nu er kommet frem og tage et medansvar?”.

Sandheden er, at 60 pct. af danskerne ifølge en artikel i Politiken, som Berlingske har refereret, mener, at danske nyhedsmedier bevidst går efter at levere falske eller forkerte historier.

Sandheden er, at en stor del af befolkningen mener, at medierne ikke giver et korrekt billede af, hvad der sker. Det har journalisten og forfatteren, Lars Olsen, påpeget i Jyllands-Posten, med henvisning til valgforskernes kortlægning af 2019-valget, hvor kun 7 pct. af de adspurgte sagde, at de har tillid til, at danske medier giver et korrekt billede af, hvad der sker.

Sandheden er, at danskernes tillid til medierne er faldet. Sådan lyder er konklusionen i en undersøgelse Digital News Report fra Reuters Institute, der årligt sammenligner landes nyhedsforbrug og bl.a. ser på tilliden til medierne. Ifølge bemeldte rapport, som Journalisten omtaler i juni 2020, er tilliden til nyhedsmedier i Danmark i perioden 2019-2020 dalet fra 57 procent til 46, svarende til 11 procentpoint. Kun overgået af større nedgang i Chile, Hong Kong og England.

Ovenstående er ”den sorte skoles” belæg for, at Collignons postulat om danskernes tårnhøje tillid til de statsstøttede medier er en lodret usandhed.

Så nu mangler vi kun Collignons belæg for, at “danskerne har en tårnhøj tillid til medierne”, herunder Berlingske.

I øvrigt: På dansk hedder det ”seriøst belæg” og ikke ”seriøs belæg”, hr. Collignon. Men dansk er også et svært sprog.

André Rossmann