Mange danskere har kunnet konstatere, at deres vandregning blev lidt højere sidste år. Ligesom med så meget andet i denne tid, så kan vi også give corona skylden for det.
DANVAs nøgletal for vandsektoren, Vand i tal, viser, at nedlukningen af samfundet betød et merforbrug af vand i de danske husstande i 2020. Mens hver af os brugte 101 liter vand i døgnet i gennemsnit i 2019, så steg det forbrug til 104 liter i døgnet under nedlukningen.
”Fordi danskerne har trukket ud i deres eget toilet derhjemme i stedet for på arbejdspladsen eller på undervisningsinstitutionen, så er vandregningen for den gennemsnitlige husstand steget med knap 200 kr. i forhold til året før. Når det er sagt, så faldt det samlede vandforbrug i samfundet en smule, da institutioner og erhvervslivet brugte mindre vand i 2020,” siger fagleder i DANVA, Thomas Sørensen.
Vådservietter er et stigende problem
Om danskerne under corona har anvendt flere vådservietter end tidligere skal være usagt, men vandselskaberne oplever en stigning i udgifterne til at rense stoppede pumper for de populære plasticklude. Vådservietter, der ikke kan opløses, må under ingen omstændigheder kastes i toilettet.
”Vandselskaberne oplyser, at problemet med vådservietter i kloakken er blevet fordoblet de seneste ti år. Der er i sidste ende kun vandkunderne til at betale de øgede udgifter, som vandselskaberne har fået af den grund,” siger Thomas Sørensen.
En undersøgelse, som DANVA har foretaget blandt vandselskaberne i foreningens benchmarking, viser, at vådservietter, der smides i toilettet, koster DANVAs medlemmer ca. 80 millioner kr. om året.
Klimaudfordringer i vandsektoren
Klimaforandringerne skaber flere og kraftigere skybrud, som kan give overløb. Men vandselskaberne er ambitiøse i forhold til de krav, samfundet stiller til håndtering af overløb og spildevandsudledninger, der også indeholder næringsstoffer. Ifølge Miljøstyrelsens beregninger står vandsektoren kun for under 10 procent af den gennemsnitlige kvælstofudledning til vandmiljøet, mens landbruget står for 60-70 procent.
”Det er afgørende, at vandselskaberne har lovgivningsmæssige krav og incitamenter til at opfylde de ønsker, samfundet har til rent vand for byer og samfund. Ønskes der færre overløb og bedre rensning, skal politikere stille de nødvendige krav, da indsatsen er dyr for samfundet og tager mange år om at virke,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
En af metoderne til at nedbringe overløb er at holde de stadig stigende regnmængder ude af kloaknettet ved hjælp af separatkloakering. Men de nye nøgletal viser, at det er en tung proces at klimatilpasse ved hjælp af separatkloakering. 36 vandselskaber har således kun flyttet sig fra 61 procent separatkloakeret areal i 2010 til 68 procent i 2020. Den beskedne udvikling skyldes, at der er tale om tunge investeringsopgaver, som kan have lokal indvirkning på vandtakstens størrelse, og at vandselskaber straffes med sparekrav, når de foretager investeringer.
”Selvom problemerne med klimarelaterede oversvømmelser og overløb skal løses hurtigt, så er vandselskaberne under pres i forhold til deres økonomiske rammer, hvor de generelle effektiviseringskrav spænder ben for investeringer. Det er et problem, som DANVA arbejder på at få ændret i den igangværende revision af den økonomiske regulering,” siger Carl-Emil Larsen.