De bivirkninger, vi hver især får af corona-vacciner, hænger sammen med vores forventninger, viser ny forskning. Hvis vi forventer bivirkninger, er der større sandsynlighed for, at vi rent faktisk får dem. Forskerne bag studiet mener, at særligt sundhedspersonale bør være opmærksom på effekten.
Forventer du at få hovedpine, kvalme og feber efter din corona-vaccination, så får du det nok også. Sandsynligheden er i hvert fald væsentlig større, end hvis du ikke forventer bivirkningerne.
Det viser et nyt studie, som netop er publiceret i det indflydelsesrige videnskabelige tidsskrift, Psychotherapy and Psychosomatics.
”Der er mange faktorer som alder og vaccinetype, der spiller ind på, hvilke bivirkninger den enkelte får. Men når vi tager forventninger med ind i den ligning, ser vi altså en betydelig ændring,” siger Lene Vase, der er professor i psykologi ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet og en af forskerne bag det nye studie.
Studiet er det første i verden, der afslører denne sammenhæng.
”Med denne her viden vil jeg sige, at der er rigtig god grund til at overveje, hvordan man informerer om vaccinerne og deres bivirkninger. Det gælder især sundhedspersonale, hvor det kan være meget individuelt, hvordan man præsenterer de mulige bivirkninger. Men det gælder også for eksempel myndigheder og medier,” siger Lene Vase.
Placebo med omvendt fortegn
Det er kendt fra andre sundhedsområder, at negative forventninger til behandling i sig selv kan give negative resultater. Både psykisk og fysisk.
Effekten kaldes nocebo og kan forklares som placebo med omvendt fortegn. Her er der altså ikke tale om, at man kan få positiv effekt af en kalktablet, fordi man tror, den indeholder effektfuld medicin. Her er der tale om, at man oplever negativ effekt af en behandling, fordi man forventer en negativ effekt.
”Hvis man forventer, at det bliver slemt, er der større sandsynlighed for, at det faktisk bliver slemt,” siger Lene Vase.
I det nye studie om corona-vacciner har forskerne forud for vaccinationen spurgt deltagerne til deres forventninger til bivirkninger. Efter vaccinationen har de så spurgt til, hvilke symptomer deltagerne rent faktisk har oplevet.
Især smerter ved indstiksstedet, hovedpine, smerte i kroppen, feber, kvalme og træthed bliver påvirket af forventningerne, viser tallene.
Formentlig fysisk effekt
Det nye studie handler udelukkende om deltagernes egne subjektive oplevelser, så forskerne kan ikke med sikkerhed sige, at de negative forventninger rent faktisk har påvirket deltagerne fysisk. Lene Vase har dog en kraftig formodning.
”Vi ved fra den generelle forskning i nocebo effekter, at der er tale om neurobiologiske effekter. Forventningerne kan for eksempel føre til frigivelse af neurotransmittere, der kan forstærke smerteoplevelsen, som så igen påvirker vores sundhedstilstand. Jeg kan sagtens forestille mig, at det også gælder med hensyn til corona-vacciner. Det bliver vi snart klogere på. Vi har nemlig en stor dansk undersøgelse på vej, hvor vi sammenholder folks oplevelser med en detaljeret neurofysiologisk undersøgelse for at få sikker viden om de fysiske forandringer,” siger Lene Vase.
Bivirkninger har betydning for vaccinetilslutning
Alene det, at sammenhængen mellem forventninger og faktiske bivirkninger eksisterer, bør give anledning til handling, mener hun.
”Man skal naturligvis informere om bivirkningerne, men måden man gør det på, kan måske ændres. I stedet for at sige, at 5 procent får en bivirkning, kan man måske sige at 95 procent ikke gør. Den form for positiv italesættelse virker, ved vi fra anden forskning,” siger Lene Vase og tilføjer:
”Hvis vi kan reducere generne ved at blive vaccineret – uden at gå på kompromis med faktuel information, naturligvis – er det jo i sig selv en gevinst. Og måske vil flere også være trygge ved at lade sig vaccinere.”
Man ved fra andre internationale undersøgelser, at folk, der fravælger corona-vaccine, ofte er bekymrede for netop bivirkninger ved vaccinen.
__________________
FAKTA OM STUDIET
– Der er tale om en todelt spørgeskemaundersøgelse, og resultatet bygger på data fra 551 amerikanere, der har besvaret begge.
– Fra Aarhus Universitet har ph.d.-studerende Mette Sieg bidraget til studiet sammen med Lene Vase. De har samarbejdet med forskere fra henholdsvis University of Toledo, University of New South Wales, University of Sydney, University of Sheffield og University of Maryland.