Verden vil være forandret efter coronakrisen og en ny trend, deglobalisering, vil ramme både udenlandske og danske virksomheder, skriver Børsen. Den nye verden vil blive præget af mindre globalisering samt mere nationalisme og protektionisme.
Tidsskriftet Foreign Affairs taler om “et permanent skifte i de politiske og økonomiske magtstrukturer,” men på virksomhedsbasis er der, ifølge storbanken UBS, også markante forandringer på vej.
Det gælder bl.a. “massive investeringer i automatisering og robotter” samt øget protektionisme, så produktion inden for bl.a. sundhed, sikkerhed, informationsteknologi, fødevarer, energi og andre “essentielle områder” bliver trukket tilbage fra udlandet og skal styres inden for nationale grænser. En voksende del af den vestlige industriproduktion vil ske på automatiserede fabrikker i Vesten.
Vi vil opleve tab af rutinejobs. Massevis af rutinejob, der nemt kan automatiseres, forsvandt efter finanskrisen i 2008 og aldrig kom tilbage. Det bidrog til det efterfølgende ”jobløse opsving”.
“Pandemier indebærer tit øget mistillid til udenforstående og minoriteter. Det ser vi allerede i opgøret om oprindelsen og navnet på pandemien”, forklarer Mark Haefele, chefstrateg i UBS, der henviser til bl.a. Trumps omtale af “Kina-virus” samt et truende opbrud i eurozonen med udpræget nordeuropæisk modvilje mod at dele gæld med sydeuropæerne.
”Det er usandsynligt, at verden vender tilbage til opfattelsen af gensidigt udbytte af globalisering, der definerede starten af det 21. århundrede”, mener Robert Niblett, direktør for britiske Chatham House.