I coronakrisen bliver de unge pålagt at ofre sig ved at betale med arbejdsløshed og knuste fremtidsdrømme for at købe aldrende borgere nogle ekstra leveår, skriver Berlingske.
Virussen dræber først og fremmest gamle, der dermed får størst nytte af den massive nedlukning af landet, som skal inddæmme smitten. Men det er ungdommen, som i det lange løb skal betale den højeste pris for at gennemføre redningsaktionen.
Lige nu er vi i gang med at bruge flere hundrede milliarder og kaste samfundet ud i en dyb økonomisk krise for at redde nogle få tusinde meget gamle mennesker, som for de flestes vedkommende skulle dø inden for de næste par år alligevel. Spørgsmålet er, om denne prioritering er retfærdig.
Et studie viser, at 12 år efter finanskrisen i 2008 har de unge stadig et markant lønefterslæb i forhold til de ældre generationer. De unge har desuden sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet og købe bolig og stifte familie.
Mens den ældre generation alligevel er på vej på pension, vil de unge i mange år betale enorme velfærdsudgifter til de ældre, og nu kan de så også se frem til en massiv ekstraregning som følge af nedlukningen af verdensøkonomien, der vil trække spor mange år ind i fremtiden med negativ vækst og manglende job.