Site icon 24NYT

Coronavirus: EU’s system af ‘åbne grænser’ bryder sammen

Efterhånden som stadigt flere lande lukker deres grænser for at bekæmpe coronavirus-pandemien, er EU's system af åbne indre grænser – en grundpille i EU-samarbejdet – på randen af sammenbrud. På billedet taler tyske politibetjente med folk ved grænseovergangen til Frankrig den 16. marts 2020 i Kehl, Tyskland. (Foto: Christian Kaspar-Bartke/Getty Images)

Af Soeren Kern – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Efterhånden som stadigt flere lande lukker deres grænser for at bekæmpe coronavirus-pandemien, er EU’s system af åbne indre grænser – en grundpille i EU-samarbejdet – på randen af sammenbrud.

Det såkaldte Schengen-område, der består af 26 europæiske lande, trådte i kraft i 1995 og fjerner behovet for pas og andre typer kontrol ved fælles grænser. Det er en vigtig praktisk og symbolsk bedrift for EU-samarbejdet og er nu ved at bryde sammen.

Tyskland, der er EU’s største og mest magtfulde medlemsland, foretog den 16. marts et politisk betydningsfuldt skridt ved at indføre kontrol af sine grænser til Østrig, Danmark, Frankrig, Luxemborg og Schweiz. Dette skete, efter at landet havde registreret 1.000 nye tilfælde af coronavirus-sygdommen COVID-19 på blot én dag.

Tysklands indenrigsminister Horst Seehofer udtalte, at enhver, der ikke har en gyldig rejsegrund, vil blive afvist ved grænserne. Rejsende med symptomer på COVID-19 bliver også nægtet adgang. Tyske statsborgere og enhver med opholdstilladelse får dog lov til at komme ind i Tyskland igen.

“For at beskytte vores befolkning er det også nødvendigt med tiltag for at mindske risikoen for smitte fra udenrigsrejser”, sagde Seehofer. “Vi står over for en meget aggressiv virus, der spreder sig hastigt. Vi bliver nødt til at håndtere det i månedsvis. Så længe der ikke er nogen europæisk løsning, er man nødt til at handle i sit eget folks interesse.”

Beslutningen om at indføre grænsekontrol er en kovending for den tyske regering. Tysklands kansler Angela Merkel udtalte blot få dage forinden, den 11. marts: “Vi mener ikke i Tyskland, at grænselukninger er løsningen på, hvordan vi forhindrer udbredelsen af Covid-19 epidemien”. Hendes opfattelse fik senere samme dag opbakning fra den tyske sundhedsminister Jens Spahn, der erklærede: “Vi får ikke bugt med virussen ved at lukke vores grænser. Virussen er allerede blandt os, og vi er nødt til at vænne os til tanken.”

Den tyske avis Bild skrev den 15. marts, at Merkel stadig blokerede alle forsøg fra regeringsmedlemmer på at indføre grænsekontrol. De interne kampe kostede imidlertid Tyskland dyrebar tid i forsøget på at inddæmme spredningen af virussen.

Kommentator Ferdinand Knauss fra den indflydelsesrige tyske blog Tichys Einblick forklarer, at Merkel blokerede for grænsekontrol, fordi dogmet om åbne grænser er en ideologisk grundpille i ‘merkelismen’:

“Konfronteret med coronakrisen var der åbenbart diskussioner i forbundsregeringen om det, som vores nabolande forlængst havde gjort: konsekvente beskyttelsestiltag ved grænserne. Flere af vores nabolande – Danmark, Polen, Tjekkiet, Østrig – har stort set lukket deres grænser. I de fleste lande bliver folk fra risikoområder grundigt kontrolleret ved indrejse. Det er ikke tilfældet i Tyskland. Det er ikke svært at gætte, hvem der forhindrer det. Det er kun kansleren, der kan forhindre det. Men hvorfor gør hun det?

“I skæbneåret 2015 blev ‘åbne grænser’ et conditio sine qua non [nødvendigt vilkår] for merkelismens fortsættelse. Det er grunden til, at dogmet skal bibeholdes. Merkel ved, at en ordre om at lukke grænsen for at indføre konsekvente nationale tiltag til beskyttelse af hendes egne borgere ville være en politisk falliterklæring for hende.

“Efterhånden som truslen går op for borgerne, og deres krav om beskyttelse stiger, er coronakrisen derfor også blevet en krise for merkelismen. Det er den allerede, som Merkels afvisning af tiltag til grænsebeskyttelse viser. Et af de afgørende spørsmål bliver, hvordan medierne, der stadig hovedsageligt er loyale over for Merkel, og den politiske og sociale elite forholder sig: den moralske åbenhed over for verden versus beskyttelse mod trusler. Jo større og mere pinefuld corona-truslen bliver, des sværere bliver det at tilsidesætte behovet for beskyttelse.

“Merkel kæmper nu. Som altid i hendes tid som kansler kæmper hun dog ikke for sit land og dets borgere, for hvem hun er ansvarlig. Hun kæmper for sin magt, for sit eftermæle. Når dette går op for borgerne, vil coronakrisen være blevet Merkels sidste kamp i den politiske arena.”

Merkels holdning har gjort Tyskland stadigt mere isoleret, mens et stigende antal Schengen-lande har indført grænsekontrol:

Tjekkiet, Estland, Grækenland, Letland, Litauen og Slovakiet har også indført grænsekontrol i bestræbelserne på at bekæmpe spredningen af coronavirus. Europæiske lande unden for Schengen-området, herunder Albanien, Bulgarien, Rumænien, Serbien og Republikken Nordmakedonien, har også indført grænsekontrol.

Det bulgarske udenrigsministerium, der har frarådet sine borgere at rejse udenlands, beskriver den nuværende situation således:

“Situationen ved de europæiske landes grænser ændrer sig konstant og drastisk, hvilket gør det umuligt at rejse til eller fra Bulgarien med nogen form for transport.

“Med hensyn til bekæmpelse af spredningen af coronavirus, er der næsten intet land i Europa, der på nuværende tidspunkt ikke har indført restriktive tiltag – grænselukninger eller særskilte grænseovergangssteder, øget grænsekontrol, aflysning af flyrejser, lukning af lufthavne.”

Sammenbruddet af EU’s system af åbne grænser er blevet mødt med vrede blandt dem, der støtter EU-samarbejdet. Ved en pressekonference i Bruxelles den 13. marts advarede formanden for EU-Kommissionen (den administrative del af EU), Ursula von der Leyen, medlemslandene mod ensidigt at lukke deres grænser:

“Det indre marked har en funktion. Det er ikke godt, hvis medlemslande tager ensidige skridt. For det skaber altid en dominoeffekt. Og det forhindrer, at det akut nødvendige udstyr når frem til patienter, hospitaler og hospitalspersonalet. Det svarer i sidste ende til at genindføre indre grænser i en tid, hvor der er behov for solidaritet mellem medlemslandene.”

I et desperat forsøg på at redde Schengen-systemet foreslog Von der Leyen den 16. marts et 30-dages forbud mod indrejse i EU. Tanken var tilsyneladende, at hvis EU’s ydre grænser var lukkede, ville de enkelte medlemslande ikke behøve lukke deres grænser.

Von der Leyen havde ironisk nok få dage forinden fordømt den amerikanske præsident Donald J. Trumps beslutning den 11. marts om at indføre et 30-dages forbud mod kontinentale europæeres indrejse i USA. “EU undlod at tage de samme forholdsregler og begrænse rejser fra Kina og andre brændpunkter”, sagde Trump. “Som en konsekvens heraf forårsagede tilrejsende fra Europa, at der opstod mange nye klynger af smittede i USA.”

Den 12. marts kom Von der Leyen med en vred erklæring:

“Coronavirus er en global krise, der ikke er begrænset til noget kontinent, og det kræver samarbejde i stedet for ensidig handling.

“EU tager afstand fra den kendsgerning, at den amerikanske beslutning om at indføre et indrejseforbud blev taget ensidigt og uden noget samråd.”

Von der Leyen siger nu, at hun vil præsentere EU’s statsoverhoveder for et forslag om at forbyde “unødvendige rejser” til unionen. Indrejseforbuddet skal i første omgang gælde i 30 dage men vil om nødvendigt kunne forlænges. “Jo færre rejser, der er, jo mere kan vi inddæmme virussen”, sagde hun.

Den tyske avis Tagesspiegels EU-venlige erhvervsredaktør Anja Krüger bemærker:

“Det er imponerende, som Europas grænser lukker på grund af coronakrisen; hvordan det ene land efter det andet lukker af. Pandemien viser, hvor skrøbelig EU er….

“Når pandemien klinger af, vil alt så blive som før, som om intet var hændt? Det er spørgsmålet, i hvor høj grad coronakrisen er i stand til ad hoc at ødelægge en gennem årene langsomt voksende europæisk bevidsthed blandt befolkningerne i EU’s medlemslande.

“Meget vil afhænge af, hvordan krisen håndteres. Den kendsgerning, at tilbagevendelsen til nationalismen skete hurtigt og beslutsomt, vil imidlertid give unionsmodstandere blod på tanden. Hvad der er sket én gang, sker igen og igen.”

Ved en konference den 13. marts sagde præsidenten for Italiens hårdt ramte region Veneto, Luca Zaia, at Europas grænseløse område “forsvinder i dette øjeblik”. Han bemærkede, at den strenge grænsekontrol, som Østrig har indført, viser, at Schengen “ikke længere eksisterer og vil blive skrevet ind i historiebøgerne.”

Soeren Kern er Senior Fellow ved Gatestone Institute i New York.

Exit mobile version