Site icon 24NYT

Coronavirus: Kina bliver ved med at oversvømme verden med middelmådigt medicinsk udstyr

Mere end et dusin lande på fire kontinenter har for nylig afsløret problemer med kinesisk fremstillede coronavirustests og personlige værnemidler. Problemerne rækker lige fra testmaterialer, som er inficeret med coronavirus, til medicinske dragter forurenet med insekter. Mangelfulde kinesiske ansigtsmasker, indkøbt af Spaniens sundhedsministerium, blev distribueret til hospitaler og plejehjem over hele landet, og mere end 100 sundhedsarbejdere, som benyttede dem, blev testet positive for Covid-19. Billedet: En fragtladning fra Kina bestående af 8,6 millioner ansigtsbeskyttelsesmasker og 150 tons sundhedsudstyr ankommer til Paris-Vatry-lufthavnen i Frankrig den 19. april 2020. (Foto ved Francois Nascimbeni/AFP via Getty Images)

Af Soeren Kern – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

Gatestone Institute berettede for nylig, at millionvis af medicinske materialer, indkøbt fra Kina af europæiske regeringer for at bekæmpe coronaviruspandemien, er mangelfulde og ubrugelige.

Siden rapporten har mere end et dusin lande på fire kontinenter afsløret problemer med kinesisk fremstillede coronavirustests og personlige værnemidler. Problemerne rækker lige fra testmaterialer, som er inficeret med coronavirus, til medicinske dragter forurenet med insekter.

De kinesiske myndigheder har nægtet at påtage sig ansvaret for det mangelfulde udstyr og har i mange tilfælde lagt skylden på de lande, der har indkøbt materialerne. De har også opfordret verdens lande til at holde op med at “politisere” problemet — samtidig med at den kinesiske præsident, Xi Jinping, og hans kommunistparti har forsøgt at bruge pandemien som løftestang for en påstand om globalt lederskab.

Spanien, som er coronaviruskrisens epicenter i Europa, har haft de fleste problemer med medicinsk udstyr indkøbt fra Kina.

Efter at epidemien ramte Spanien, indkøbte den spanske regering forsyninger fra Kina til en sum af 432 millioner euro. De kinesiske sælgere krævede at blive betalt forud for leveringerne. Det viser sig nu, at meget af materialet leveret fra Kina er under normal standard.

I slutningen af marts afslørede det spanske sundhedsministerium for eksempel, at mere end en halv million coronavirustests, som man havde indkøbt fra en kinesisk sælger, var mangelfulde. De pågældende tests, som var produceret af Shenzhen Bioeasy Biotechnology, et firma beliggende i Kinas Guangdong-provins, havde en nøjagtig opdagelsesrate på mindre end 30%. Bioeasy havde påstået, skriftligt, at deres tests havde en nøjagtig opdagelsesrate på 92%.

Efter at svindelen havde medført internationale avisoverskrifter, erklærede Bioeasy sig villig til at erstatte testene. Den 21. april kunne den spanske avis El País imidlertid fortælle, at alle 640.000 erstatningstests ligeledes var ubrugelige. Den spanske regering søger nu at få pengene refunderet.

Den kinesiske ambassade i Madrid gav den spanske regering skylden, fordi den havde indkøbt testene hos en uautoriseret sælger. Bioeasy har tilsyneladende ikke licens til at sælge coronavirustests. Spanien har imidlertid også berettet om problemer med materialer indkøbt hos sælgere, som er autoriserede af den kinesiske regering.

Den 15. april tilbagekaldte det spanske sundhedsministerium 350.000 såkaldte FFP2-masker, efter at laboratorietests havde vist, at de var under standard. De mangelfulde masker var produceret af Garry Galaxy Biotechnology, et firma som optrådte på den kinesiske regerings liste over anerkendte producenter af personlige værnemidler. FFP2-masker kræves at kunne filtrere mindst 94% aerosoler, men de, der blev leveret til Spanien, filtrerede kun mellem 71% og 82% aerosoler.

De mangelfulde masker var blevet indkøbt af det spanske sundhedsministerium og distribueret til hospitaler og plejehjem over hele landet. Efter at de mangelfulde masker var blevet tilbagekaldt, blev mere end hundrede sundhedsarbejdere, som havde anvendt dem, testet positive for coronavirussygdom (Covid-19).

I den nordøstspanske region Catalonien tilbagekaldte lokale sundhedsembedsfolk den 18. april 180.000 Covid-19 antistoftests — også kaldet serologiske tests — på grund af deres lave opdagelsesrate. Testene, som var fremstillet af den kinesiske producent Guangzhou Wondfo Biotech, var blevet indkøbt af centralregeringen i Madrid og fordelt til regionale sundhedsmyndigheder for at opdage Covid-19 i to prioritetsgrupper: sundhedspersonale og ældre mennesker på plejehjem. Wondfo-testene gav ifølge rapporter negative resultater for personer, som tidligere var blevet testet positive for Covid-19, og kunne heller ikke skelne mellem to typer af antistoffer, herunder dem der giver immunitet.

I den østlige by Alicante tilbagekaldte Centralsygehuset 640 medicinske engangsdragter, efter at en af kasserne fra Kina havde vist sig at indeholde kakerlakker. Hospitalet sagde, at man havde modtaget ialt 3.000 dragter i 75 kasser, og at man havde fundet to insekter i en af kasserne. Man tilføjede, at på grund af manglen på hospitalsudstyr ville dragterne blive steriliseret, ikke destrueret.

Også andre lande — i og uden for Europa — har kritiseret kvaliteten af kinesiske medicinske forsyninger:

Den 30, marts opfordrede Kina de europæiske lande til ikke at “politisere” bekymringerne vedrørende kvaliteten af medicinske forsyninger fra Kina. “Problemer bør løses ordentligt, baseret på fakta, ikke politiske fortolkninger,” sagde udenrigsministeriets talskvinde Hua Chunying.

Den 1. april skiftede den kinesiske regering kurs og erklærede, at man styrkede sit opsyn med eksporten af coronavirus testudstyr fremstillet i Kina. Kinesiske eksportører af coronavirustests skal nu indhente et certifikat fra National Medical Products Administration (NMPA) for at blive clearet af Kinas toldagentur.

Den 16. april rapporterede Wall Street Journal, at millionvis af medicinsk udstyr bestemt for USA tilbageholdes i varehuse i Kina på grund af de nye eksportrestriktioner, som den kinesiske regering har udstedt. “Vi påskønner bestræbelserne på at sikre kvalitetskontrollen,” sagde USA’s udenrigsdepartement. “Men vi ønsker ikke, at dette kommer til at tjene som en hindring for rettidig eksport af vigtige forsyninger.”

Den amerikanske senator Kelly Loeffler fra Georgia har beskyldt Kina for at forsinke forsendelserne af testmaterialer: “Tests er afgørende for genåbningen af vores land. Jeg er bange for, at Kina tilbageholder testmaterialer. De leger med handelspolitikken for at forhindre os, USA, i at gennemføre de tests, vi har behov for.”

Coronaviruspandemien har udstillet globaliseringens mangler ved at blotlægge, hvordan Vesten har tilladt sig selv at blive i farlig grad afhængig af det kommunistiske Kina, når det gælder forsyninger af væsentlige sundhedspleje- og medicinske produkter.

Andrew Michta, dekan for College of International and Security Studies ved George C. Marshall European Center for Security Studies, forklarer således:

“Wuhan-virussen og den medfølgende elendighed, som den kinesiske kommunistiske stat har sluppet løs over verden (herunder i høj grad også egen befolkning), har afsløret en central, strukturel fejl i de antagelser, som understøtter globalisering. Det viser sig, at den radikale sammenvævning af markeder — som antoges at ville føre til den ‘komplekse gensidige afhængighed’, som teoretikere inden for internationale relationer gennem størstedelen af århundredet har spået ville medføre øget global stabilitet… i stedet har skabt en indbygget skrøbelig og vaklende struktur, som forværrer usikkerheden i krisetid….”

“Hvis der kommer noget godt ud af den ødelæggende indvirkning på vores land fra denne pandemi, der er fremkaldt af det kinesiske kommunistiske regime i kraft af dets ondskab og inkompetence, vil det være den sandsynlige afslutning på begejstringen for globaliseringen, som vi kender den overalt i Vesten. Efter tre årtiers intellektuel mentalgymnastik, beregnet på at overbevise amerikanerne om at uddelegering af produktionen og den medfølgende afindustrialisering af landet er godt for os, er tiden kommet til at gøre regnskabet op.”

“Siden afslutningen på Den Kolde Krig synes de vestlige eliter at have været underlagt forestillingen om, at diverse ‘naturkræfter’ inden for økonomi og politik ville drive os i retning af en digital, indbyrdes forbundet, fager ny verden, en verden, hvor traditionelle overvejelser som nationale interesser, national økonomisk politik, national sikkerhed og national kultur snart ville blive overskygget af en gryende, fredelig, global virkelighed. Denne viruskrise er en advarsel om at vågne op, og mens nogle påstår, at vi vågner op alt for sent til effektivt at kunne modvirke de aktuelle tendenser, satser jeg pengene på den amerikanske befolknings evne til at stå sammen under en krise og på de vestlige demokratiske institutioners ukuelighed.”

“I dag, hvor kampen mod Wuhan-virussen lægger beslag på vore regeringskontorers og sundhedssystemers opmærksomhed, bør vi ikke miste den grundlæggende strategiske udfordring af syne, som Vesten står over for i den gryende post-globaliseringsæra: Vi befinder os i en langvarig tusmørkedunkel konkurrence med det kinesiske kommunistiske regime, en kamp vi ikke kan undslippe, hvad enten vi bryder os om det eller ej. Nu er tiden inde til at vågne op, udvikle en ny strategi mod sejr og gå fremad.”

Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute.

Exit mobile version