Creepy Uncle Joe in deep shit

Den 49-årige, jurauddannede kvinde Tara Reade var i 1993 assistent på Joe Bidens kontor i Washington. En dag skulle hun sørge for, at Biden fik overbragt en taske med sportstøj. Hun og Biden endte alene i et menneskeforladt område af den store kongresbygning, hvor den daværende senator pressede den unge kvinde op ad en væg, kyssede hende, stak hænderne op under hendes nederdel og penetrerede hende med fingrene, skriver Birgitte Borup i Berlingske

I weekenden dukkede et gammelt videoklip op, hvor en kvinde, der angiveligt er Tara Reades mor, ringede ind til Larry Kings talkshow på CNN. Hun søgte afklaring på, hvordan hendes datter, der havde haft et problem med ”en prominent senator”, kunne få hjælp. Det gamle klip har højnet Tara Reades troværdighed, der ellers er blevet voldsomt udfordret.

Bidens dilemma er også af kønspolitisk karakter. Han har nemlig, i forbindelse med #MeToo-bevægelsen, gjort sig til talsmand for, at alle kvinder skal mødes med tillid, når de står frem med deres historier. Han støttede også Christine Blasey Ford, der beskyldte den republikanske højesteretsdommer Brett Kavanaugh for forsøg på voldtægt i ungdomsårene. I den sag var der heller ingen beviser, men Biden opfordrede FBI til at efterforske sagen, der endte med, at Christine Blasey Ford aflagde vidneudsagn ved en politisk høring.

Nu står Joe Biden selv i en situation, der er sammenlignelig med Brett Kavanaughs, og beskyldningerne om hykleri ligger lige til højreskøjten for hans modstandere. Trump-lejren anklager ikke overraskende både Joe Biden og store medier som CNN for hykleri af værste skuffe, fordi de afviser et #MeToo-offer, så snart det er politisk ubekvemt. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)