Torsdag kl. 10.39 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en cyklist var blevet ramt af en gipsplade, som angiveligt var faldet ned fra et stillads på en adresse i Aarhus N.
En patrulje blev sendt til stedet, hvorfra anmeldelsen var kommet. Den kvindelige cyklist blev tilset i en ambulance, men var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade.
Arbejdstilsynet blev tilkaldt til stedet for at undersøge sagen nærmere, og Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til episoden.