En snedig Facebook-bekendt spørger, om Trump efter min mening overhovedet har gjort noget galt.
Jeg har svaret som følger:
Det var dog et besynderligt spørgsmål i en situation, hvor han er udsat en statsorganiseret forfølgelse. Men nu, du spørger, er svaret ja. Jeg mener, at det var usædvanligt dumt af ham at holde massemøde og brandtale den 6. januar, 2021. Han måtte jo vide, at hans ord ville blive fordrejet. Han måtte også have kunnet regne ud, at menneskemængden ville blive infiltreret af FBI-agenter, hvis opgave var at opildne til ulovligheder, således at Justitsministeriet og demokraterne senere kunne anklage ham for at have stået bag urolighederne. Hvilket var præcis, hvad der skete. Trump burde have anet uråd, senest da formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, afviste hans tilbud om at mobilisere 10.000 soldater til at beskytte Capitol i tilfælde af uroligheder. Jeg mener heller ikke, at Trump har haft en heldig hånd, når det gjaldt udnævnelsen af visse medarbejdere, der viste sig at modarbejde hans politik og nu falder ham i ryggen. Ellers noget, du vil vide?