I forbindelse med de massive antisemitiske demonstrationer i flere vestlige storbyer kommer man til at tænke på noget, som amerikansk diplomatis store gamle mand, George Kennan, bemærkede for næsten 40 år siden.
I 1985 mødtes pressechefen ved USA’s ambassade i Oslo, Vincent Chiarello, med Kennan og har berettet om det i et læserbrev i Claremont Review of Books, Spring 2023.
Chiarello fortæller, at Kennan var pessimistisk, hvad angik USA’s fremtid. Ikke på grund af ydre trusler, men fordi indvandring fra områder uden for Europa ville underminere amerikansk ”exceptionalism” – den forståelse, at USA er noget særligt og enestående. Kennan troede, at det land, som han havde tjent, langsomt, men sikkert var ved at forsvinde.
Det er dog ikke bare USA, der er ved at forsvinde. Det gælder omtrent alle vestlige stater, der har åbnet portene for kulturfremmed tilvandring, hvis kernetropper nu udgør grundstammen i de blodtørstige og skadefro antijødiske optog, der i disse dage sønderriver Vestens selvbillede.
Man får, hvad man stemmer på, og man får den ideologi, man importerer. Vil man have storimport af mennesker fra lande, hvor jødehadet er selve billetten til paradiset, kan det næppe undre, at jøder i Berlin og Paris må se deres huse overmalet med Davidsstjerner, eller at jødiske studerende ved det prestigefyldte Cornell University i USA bliver truet med at få halsen skåret over.
Politikerne, de statsanerkendte eksperter og deres tjenstvillige medier har haft held med at underkue og udgrænse enhver, der advarede mod deres dødedans, og nu ved de ikke, hvad de skal gøre.
Én ting står klart: Ethvert forsøg på at ”forstå” og ”nuancere” barbarernes blodtørst opmuntrer barbarerne, fordi de forstår, at deres modstandere er svage og lader sig presse i de uendelige – som vi nu ser med den danske værnemagerregerings Koranlov.
I Vesten har vi bildt os ind, at sød forståelse og eftergivenhed er vejen til idyllisk fred.
Derfor svømmer de vestlige medier over med bekymrede meldinger om de forfærdelige humanitære forhold i Gaza. De humanitære forhold i de israelske kibbutzer uden for Gaza, hvor spædbørn blev brændt i ovne eller fik hovedet hugget af, interesserer dem knapt nok.
Israel vil blive overdænget med bebrejdelser for at have sat sig til modværge mod den sataniske ondskab, men må for alt i verden ikke lade sig påvirke af satanisternes offensiv.
Nu ser vi igen, at svaghed avler foragt, som får de onde til at lugte blod. Styrke medfører jamrende fordømmelser, men sætter en skræk i livet på dem, der vil brænde babyer i ovnen.
Man kunne ønske sig, at Danmarks jødiske samfund lagde sig denne konstatering på sinde i stedet for at optræde som idioter, der håber på imamernes velvilje.