EU arbejder på at løse Iran-krisen på diplomatisk vis. Frankrig, Tyskland og Storbritannien har lavet en såkaldt humanitær samhandelsaftale med Iran i et forsøg på at redde atomaftalen, så Iran ikke kan udvikle atomvåben.
Samhandelsaftalen består af en såkaldt Instex-kanal, en pengekanal, der skal gøre det muligt for landene at handle med hinanden uden at blive ramt af amerikanske sanktioner. Den aftale overvejer Danmark også at tilslutte sig, skriver Berlingske.
En fremtrædende fortælling i dansk udenrigspolitik er historien om det æreløse, selvgode og opportunistiske Danmark – Puslingelandet, ”som hygger sig i smug” – mens andre må ofre velstand og menneskeliv for at forsvare de værdier, som danskerne påstår også er deres.
Mens de vestlige allierede med USA i spidsen kæmpede mod Nazi-Tyskland, var Danmark Nazi-Tysklands næststørste handelspartner. Og mens USA og NATO under Den Kolde Krig lå i et bittert våbenkapløb med sovjetblokken og garanterede danskernes sikkerhed, har Danmark ført en tilpasningspolitik over for Sovjetunionen og DDR, og en usolidarisk fodnotepolitik over for NATO.
I dag støtter Danmark Iran – et grusomt regime, som undertrykker sin egen befolkning, støtter terror og krigsførelse i sine nabolande og sender regulære dødspatruljer til Europa, herunder Danmark.
Danskernes iver efter at fortsætte handelen med Iran er forkastelig. USA har opført Iran som en af verdens største sponsorer af terrorisme. Regimet har befundet sig i en tilstand af selverklæret krig imod Vesten, lige siden det kom til magten i 1979. Det benægter regelmæssigt Holocaust og gentager sine intentioner om at slette Israel fra landkortet.
Sidst vi checkede, var USA og NATO, og ikke den franske klovn Macron, garanten for Danmarks sikkerhed. Så det burde simpelthen være i strid med al samvittighed, anstændighed, moral og ikke mindst sund fornuft at handle med Iran. Alligevel bøjer danskerne sig i støvet for fortsat at kunne gøre det. Ussel købmandskab og en halvlummer realpolitik – typisk dansk.
André Rossmann