Danmark bliver ved med at uddanne akademikere til ledighed

Studieoptaget i år er næsthøjeste nogensinde. 67.425 er blevet tilbudt en studieplads i år, men et fald på 5 pct. i optaget på de såkaldte STEM-uddannelser, der er betegnelsen for uddannelser indenfor naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, skuffer dansk erhvervsliv, fordi der er mangel på arbejdskraft på en række tekniske områder.

Både politikere og erhvervslivet har i flere år haft stort fokus på at tiltrække studerende til STEM-uddannelserne, men det er aldrig lykkedes, fordi de unge søger massivt hen imod humaniora. Uddannelsessnobberiet får de unge til at klumpe sig på kun fire uddannelser: medicin, psykologi, jura og statskundskab.

Facit er, at Danmark i 2028 vil mangle ca. 10.000 STEM-uddannede og 70.000 faglærte, mens vi til gengæld kommer til at have et stort overskud af akademikere, der ikke kan få et arbejde. I 2030 forventes der at mangle ca. 13.100 uddannede lærere, samtidig med at der forventes at være 25.000 unge med en lang videregående uddannelse, som står uden arbejde.

I forhold til mange andre EU-lande er der i Danmark færre studerende, der læser på STEM-uddannelser. Således går 20 pct. af de studerende i Danmark på en STEM-uddannelse, mens gennemsnittet i EU er 27 pct. og i et land som Finland op mod 35 pct. Når det alene gælder de lange, videregående uddannelser, er snittet for Danmark og EU henholdsvis knap 20 og 28 pct.

Da Danmark uddanner mennesker til job, der ikke findes på arbejdsmarkedet, er hver femte dimittend fra de lange videregående uddannelser i København ledig i mindst seks måneder et år efter endt studium. Aalborg topper med 35 pct. København er den by, der har flest ledige akademikere såsom egyptologer, nærorientalske arkæologer og kandidater i anvendt filosofi, som samfundet ikke har brug for.

Antallet af ledige dimittender fra landets universiteter er siden 2013 vokset fra 4.000 til 6.000 personer. Mens ledigheden blandt befolkningen generelt var ca. 4 pct. inden coronakrisen, var ledigheden blandt nyuddannede akademikere over 30 pct.

Det er politikerne, der er skurken. De belønner ikke universiteterne for at producere de uddannelser, der efterspørges af erhvervslivet, men for at få så mange som muligt igennem uddannelsessystemet. Universiteterne har derfor mange incitamenter til at producere flest mulige kandidater lettest muligt, men ingen direkte incitamenter til at sikre dem et uddannelsesindhold, som giver et job.

Hele magister-pølsemaskinen avler derfor en masse sløje humanister, der ikke kan bruges til noget. Der er eksempler på studier, hvor 50 pct. ikke finder arbejde med et virkefelt inden for det studium, de har taget en uddannelse på.

Den store arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere skyldes, at universiteterne ikke er i stand til at matche de specifikke kompetencer, som arbejdsgiverne har brug for og leder efter. Der har gennem tiderne været gjort diverse tiltag for at sikre bedre overensstemmelse mellem kandidaters kompetencer og erhvervslivets behov, men det er aldrig lykkedes, og derfor fortsætter Danmark med et skævt uddannelsessystem.

Selv om Danmark hvert år uddanner et stort antal mennesker til ledighed, generer det ikke de danske vælgere. De bliver ved med at bakke op om de politikere og partier, som er fast besluttet på at fastholde dette enorme spild af menneskelige og økonomiske ressourcer.

André Rossmann