Alle de symbolpolitiske forslag om udlændingepolitiske ”stramninger”, som danskerne hele tiden præsenteres for, har det til fælles, at ingen af dem bryder den onde spiral, som Danmark lider under.
Det er nemlig svært at se, hvordan partiernes udspil kan gøre Danmarks muslimske problem mindre. De kan ganske vist genere de herboende muslimer, og det er fint, men de vil hverken reducere muslimsk tilstrømning til Danmark, indføre totalt asylstop eller sætte gang i udvisninger, hjemsendelser og repatriering.
Der er ingen danske eksperter, der tror på, at politikerne kan vende udviklingen, så muslimske migranter ikke ender med at blive i Danmark permanent. De forskellige tiltag med henblik på at reducere antallet af muslimer her i landet er i realiteten ren og skær ønsketænkning, der ikke kan omsættes til en konkret virkelighed.
Vilkårene for at få permanent ophold i Danmark er f.eks. blevet strammet markant og mere end 14 gange under den borgerlige regering, uden at det har virket. Antallet af permanente opholdstilladelser var i 2020 det højeste siden 2015.
Skiftende regeringer har brugt millioner af kroner på at få udlændinge ud af Danmark, men de mange forsøg har haft ringe effekt: langt de fleste muslimske migranter bliver her i landet.
Også Socialdemokratiets planer om at udlicitere behandlingen af asylansøgere til Rwanda er virkningsløs varm luft. Ifølge en juridisk analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet ville det nemlig være i strid med menneskerettighedskonventionen at udlicitere asylbehandlingen til Rwanda, fordi landet ikke overholder menneskerettighederne og andre internationale standarder.
Det gælder også den igangværende revurdering af forholdene i de syriske provinser med henblik på at øge antallet af syriske hjemsendelser. Danskerne får det indtryk, at Folketinget snart vil inddrage syrernes opholdstilladelser, men det passer slet ikke – langt de fleste syriske migranter ender med at blive.
Bl.a. fordi migranternes tilknytning til Danmark og dermed muligheden for at blive stiger i takt med, hvor længe de opholder sig i Danmark. Forhold som migranternes alder, tilknytning til personer, der bor i Danmark, manglende tilknytning til hjemlandet og andre bånd til Danmark er blandt de forhold, der gør det ekstrem svært for udlændingemyndighederne at inddrage en opholdstilladelse.
Sager som udlicitering af asylbehandling til Rwanda og undersøgelser af forholdene i Syrien med henblik på at inddrage syrernes opholdstilladelser er symbolpolitiske paradenumre, som udelukkende bruges til partipolitisk positionering. Partierne er nemlig udmærket klar over, at vælgerne bedømmer dem på deres hensigtserklæringer og ikke på det, de reelt gør.
Man skal derfor ikke glemme det store billede: Partiernes symbolpolitiske ”stramninger” ændrer intet ved, at antallet af illoyale, unyttige, underuddannede, underbeskæftigede, underintegrerede, overkriminelle og oversygelige muslimske migranter stiger konstant og forventes at nå op på 770.000 i 2050, svarende til ca. 12 pct. af befolkningen. Det er en spændende fremtid, danskerne går i møde.
André Rossmann