Danmark er uforberedt på hybride krige

Forsvar og myndigheder var uforberedte og havde hverken det nødvendige udstyr eller indsigt, da dronerne dukkede op over Danmark, skriver Jyllands-Posten.

”Forsvaret har offentliggjort et resume af den længe ventede og meget omtalte droneevaluering, som viser, at der mildt sagt er meget at arbejde med, hvis Danmark skal gøre sig bare nogen lunde håb om at kunne udkæmpe både den hybride krig, som vi allerede står i. Og den krig, som vi nødvendigvis må forberede os på.

Når man læser droneevalueringen, så må man prise sig lykkelig over, at der ’kun’ var tale om et hybrid angreb. Hvor galt kunne det ikke være gået, hvis der havde været tale om skarpladte droner? For evalueringen afdækker det sørgelige faktum, at Danmark var og formentlig også er uforberedt på at håndtere et droneangreb.

Tankevækkende er det også, at Forsvaret tilsyneladende ikke var i stand til at afgøre, om der var tale om tale om en kriminel handling eller suverænitetskrænkelse. Danskerne kan ikke have tillid til, at Danmark står stærkt og robust og kan imødekomme de trusler, som vi uden for en hver tvivl udsættes for”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)