Vi har i Danmark et kæmpe problem med antisemitisme. Ikke alene i form af – primært – mennesker med familiemæssige rødder i Mellemøsten, der helt åbent udtaler sig antisemitisk. Men også med et antisemitisk medløberi, der fylder for meget i medierne og i det offentlige rum, skriver Henrik Dahl i Jyllands-Posten.
”Antisemitisme er lig med en im- eller eksplicit tilslutning til den tanke, at alting altid er jødernes skyld. Sandheden er, at Israel har enhver folkeretslig ret til at forsvare sig imod Hamas. Sandheden er også, at der ikke er noget i folkeretten, der eksplicit forbyder følgeskader på civile. Forudsætningen for, at man må leve med følgeskaderne er, at krigens overordnede mål er berettiget – hvad det helt klart er. Forudsætningen for, at man må leve med følgeskaderne, er, at selve målet med en militær operation ikke er at skade civile – hvad det helt klart ikke er. Og forudsætningen for, at man må leve med følgeskaderne, er, at de kan siges at være proportionale i forhold til, hvad der står på spil i konflikten.
Da konflikten handler om staten Israels beståen og den enkelte jødes liv eller død for en islamistisk morderhånd, er det klart, at der står ganske meget på spil for israelerne. Eller med andre ord: Der skal ret meget til for, at Israels krigsførelse imod Hamas holder op med at være proportional.
Hvorfor hører man ikke disse argumenter særlig ofte i debatten i for eksempel Danmark? Det hænger bl.a. sammen med, at pro-Hamas-siden i konflikten er mere højrøstet end pro-Israel-siden. Og med, at debatten er fyldt med ”eksperter”, der faktisk er parter i sagen i den forstand, at de for længst har taget parti imod Israel”.