Danmark har tabt kampen om talent

Hver uge bringer medierne indlæg om, at Danmark bør satse på at tiltrække de mest talentfulde internationale medarbejdere. I denne uge er det Flemming Besenbacher (FB), formand for CarslbergGroup, og Kim Graugaard (KG), fungerende adm. dir. for DI, der i Børsen opfordrer til, at ”vi i fællesskab sætter ind med en dansk strategi for talenttiltrækning, så verdens dygtigste talenter får øjnene op for mulighederne for at arbejde i Danmark”.

Politikere, embedsmænd, erhvervsfolk og brancheorganisationsfolk som FB og KG taler om behovet for at tiltrække udenlandsk talent. Men inderst inde vil alle danskere helst være fri for udlændinge, både på arbejde og i fritiden.

Ifølge FB og KG har Danmark det, der skal til, for at kunne tiltrække talentfulde udlændinge: ”tryghed, tillid, bæredygtighed, et godt arbejdsklima med fladt hierarki, karrieremuligheder, mulighed for medbestemmelse og en god balance mellem fritid og arbejdsliv”. Pudsigt nok nævner FB og KG ikke den høje beskatning og det ugæstfrie klima, som sikkert får mange dygtige udlændinge til at fravælge Danmark. Det er f.eks. tilfældet med italienske læger.

Løkkes sundhedsreform indebærer som bekendt, at der skal sikres flere sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale. I perioden 2005-2015 har over 10.000 læger forladt Italien for at finde arbejde i udlandet. Langt de fleste har valgt at slå sig ned i Storbritannien, Tyskland, Schweiz og Frankrig. Det er påfaldende, at ingen har valgt at søge arbejde i Danmark.

Er der tale om udenlandske studerende, er spørgsmålet, hvorfor de skulle vælge at studere på et dansk universitet. Danmark ligger jo langt nede på den europæiske hitliste over universiteter. Hvert år udarbejder Times den prestigefyldte rangliste ”World University Ranking”, hvor universiteter fra hele verden bedømmes på en lang række områder såsom undervisning, forskning mv. På listen for 2019 ligger fire danske universiteter: KU (nr. 116), Aarhus Universitet (nr. 123), DTU (nr. 163) og Aalborg Universitet (nr. 194). 43 europæiske universiteter, herunder 2 svenske og et finsk, rangerer højere end KU, som er nr. 116.

Undersøgelser viser, at åbenhed over for udlændinge er meget væsentlig i forhold til at tiltrække og fastholde udenlandske specialister. Danskerne tager imidlertid ikke med åbne arme imod de efterspurgte eksperter og specialister fra udlandet, når de kommer hertil med deres familier for at arbejde. Danmark er et af de lande, som tager mest køligt imod udlændinge. Det fremgår bl.a. af undersøgelsen ”Expat Insider 2017”. På listen ”Most Welcoming Countries for Expats”, som rangordner 65 lande, havner Danmark på plads nummer 60 – lige efter Saudi-Arabien.

Det kan derfor ikke undre, at når de få studerende fra andre vesteuropæiske lande er færdige med deres uddannelse i Danmark, pakker de oftest deres skolebøger ned i rygsækken og rejser hjem igen. Det er forsvindende få, der bliver i Danmark.

Erhvervslivet tager heller ikke med åbne arme imod dygtige udlændinge. F.eks. viser undersøgelser, at Danmark er helt i bund, når det kommer til at hive udenlandske kompetencer ind i bestyrelse eller direktion. I 2015 var kun 12 pct. af bestyrelsesposterne i børsnoterede danske selskaber besat af udlændinge. I Tyskland var tallet 30 pct., i Frankrig 27 pct. og i Storbritannien 52 pct.

Det kniber også med karrieremuligheder for udlændinge i danske virksomheder. ISS dokumenterede i 2011, at mangfoldighed giver millioner på bundlinjen. Syv år senere har servicekoncernen stor mangfoldighed i bunden af virksomheden, men ikke længere oppe i hierarkiet. Kun 16 pct. af selskabets ansatte med udenlandsk baggrund er avanceret til ledelsesniveau.

Socialt omgås de herboende udlændinge næsten udelukkende andre udlændinge. Danskerne inviterer aldrig nye kollegaer fra udlandet med hjem til middag eller mødes med dem efter arbejde. Det skyldes, at når danskerne har fri, passer de deres familie, deres danske venner og deres fritidsaktiviteter. Danskere, som har udlænding i deres omgangskreds, kan derfor tælles på én hånd.

Mens man i Danmark således drømmer om at tiltrække udenlandsk talent, forlader flere og flere dygtige og højtuddannede danskere landet. Ifølge en forskningsartikel i det prestigiøse tidsskrift The Economic Journal rejser de særligt talentfulde og veluddannede danskere til udlandet og efterlader Danmark med et såkaldt “brain drain” – et fænomen, der ellers mest kendes fra ulande.

Det som får dygtige danskere til at søge job i udlandet, er faglige udfordringer, karrieremuligheder, høj løn og lav skat. De er ligeglade med ”tryghed, tillid og bæredygtighed, et godt arbejdsklima med fladt hierarki, medbestemmelse og en god balance mellem fritid og arbejdsliv”. Altså de forhold, som Danmark ifølge FB og KG burde slå på for at tiltrække dygtige udlændinge.

André Rossmann

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb