Site icon 24NYT

Danmark holdt hånden over danske nazister

Danske nazister deltog i grusomheder i kz-lejre i Graz i Østrig og Bobruisk i Hviderusland. De blev aldrig retsforfulgt, for danske myndigheder var kun interesseret i ugerninger i Danmark, skriver Bent Blüdnikow i Berlingske.

”Der har i Danmark været uvillighed til at erkende, at danske SS-folk havde medvirket i nazisternes mord, tortur og grusomheder. Under retsopgøret i 1945 var myndigheder ikke interesseret i, hvad der var foregået uden for landets grænser.

Da nazijægeren Efraim Zuroff i 2015 forsøgte at få retsforfulgt danske SS-folk, var der en sendrægtighed i Justitsministeriet og hos politiet, der gjorde det umuligt at retsforfølge de endnu levende nazister.

Danmark var så snævert national i sin tilgang til nazitiden, at forbrydelser begået uden for landets grænser ingen interesse havde. Denne snævre nationale tilgang smittede af på både retssystemet og i alt for mange år på historieskrivningen”.

Exit mobile version