De danske mediers propagandatjeneste Ritzau har for nylig udsendt en nyhed om, at tusindvis af israelere demonstrerer mod omstridt reform af domstole, og at kritikere frygter, at retsreformen kan betyde, at Israels domstole bliver ”mere korrupte”. På jævnt dansk er Ritzaus budskab, at Israels domstole er korrupte, og at den bebudede retsreform betyder, at de bliver endnu mere korrupte.
Israels tidligere højesteretspræsident Aharon Barak, den israelske venstrefløjs skytshelgen, sammenlignede den nye justitsminister Yariv Levins forslag til en reform af retsvæsenet med et ”angreb fra en tankvogn og en revolution” og sagde, at han var villig til at tage en kugle for at stoppe angrebet. Han opfordrede også sine tilhængere til at gå op på barrikaderne, fordi demokratiet er i fare.
Da Baraks opfordring til at demonstrere blev udsendt, samledes tusindvis af venstreorienterede i Tel Aviv for at protestere mod den nye Netanyahu-regering. Der blev viftet med plakater, der portrætterede justitsminister Levin som en nazist og kaldte Netanyahu-regeringen for “det sjette rige”. Der blev hørt opfordringer til borgerkrig, og der blev viftet med det palæstinensiske selvstyres flag.
Modstanderne af Netanyahu-regeringen påstår, at den bebudede retsreform vil undergrave demokratiet, og at mindretalsrettighederne vil forsvinde. Men virkeligheden er, at formålet med reformen af retsvæsenet er at begrænse den venstreorienterede, aktivistiske Højesterets magt, idet den kun beskytter rettighederne for de mindretal, der støtter og støttes af venstrefløjen.
Siden Aharon Barak i begyndelsen af 1990’erne gennemførte sin juridiske ”revolution” ved at tilrane sig regeringens udøvende magt og parlamentets (Knessets) lovgivende magt, har den venstreorienterede og aktivistiske Højesteret konsekvent beskyttet palæstinensiske terrorister mod det israelske militær (IDF). Den har desuden konsekvent beskyttet arabiske israelere mod Israels forsøg på at håndhæve landets zoneplanlægnings- og zoneinddelingslove. Sidst men ikke mindst har Højesteret beskyttet illegale indvandrere fra Afrika mod Israels immigrationslove. Højesteret har derimod ikke beskyttet de religiøse jødiske mindretalsgrupper i arbejderkvarterer, som er ofre for illegale indvandreres kriminalitet. Den beskytter heller ikke de mange ultraortodokse jøder.
At en indskrænkning af den venstreorienterede, aktivistiske Højesterets uhæmmede magt vil underminere mindretalsrettighederne er ikke andet end venstrefløjspropaganda, som man bl.a. indoktrinerer danskerne med. Virkeligheden er, at den bebudede retsreform vil begrænse domstolens magt til selektivt at dømme til fordel for de venstreorienterede, pro-arabiske minoriteter og imod det jødisk-religiøse segment.
Den israelske Højesterets diskriminatoriske praksis minder meget om forholdene i Danmark, hvor en aktivistisk dommerstand overfortolker den europæiske menneskerettighedskonvention til fordel for de herboende kriminelle muslimer. I Danmark hører det således til dagens orden, at indvandrervenlige domstole afviser anklagemyndighedens påstand om udvisning af muslimske seriekriminelle, rovmordere, folk på tålt ophold og terrorister. Det danske Menneskerettighedsinstitut har påvist, at aktivistiske danske domstole udviser kriminelle udlændinge langt mindre end den europæiske menneskerettighedskonvention tillader, og vender således ryggen til de danske ofre for muslimsk vold.
Det bør også nævnes, at Danmark har en politisk ledet anklagemyndighed, idet Justitsministeriet har politisk magt over anklagemyndigheden, der ligger i, at det er ministeriet, der ansætter og afskediger de øverste embedsmænd i anklagemyndigheden. Hertil kommer, at det er Justitsministeriet, der ifølge retsplejeloven er de offentlige anklageres overordnede og fører tilsyn med disse.
Med den objektive kendsgerning i hånden kan man ikke mene, at den danske anklagemyndighed er uvildig. Tværtimod har flere eksperter påpeget, at anklagemyndigheden er underlagt eller påvirket af politisk pres i konkrete straffesager. Der er f.eks. kommet beskyldninger om, at regeringen har bestilt sagen mod folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen (V) om læk af statshemmeligheder.
Taler vi om korruption i retsvæsenet, bør skytset rettes derfor mod Danmark, hvor det er politikerne, der bestemmer, hvem der skal anklages. I Danmark går der nemlig meget nemt jura i politikken – og politik i juraen. ”Man kan godt diskutere, om der er et ’principielt, skarpt skel’ mellem det retlige og politiske niveau i Danmark. Man kan godt kritisere systemet som helhed for ikke at være så adskilt, som det måske burde være. Hvis anklagemyndigheden rejser en sag, er det jo, fordi der er en sag – det er en ren juridisk vurdering, og ikke en politisk en. Det danske system er ikke fuldstændig skarpslebet på det punkt, og det blotter os for kritik fra andre – blandt andet diktaturstater – som kan sige, at der i Danmark er en politisk sammenhæng med, hvem der anklages”, siger juraprofessor Sten Schaumburg-Müller”.
André Rossmann