Efter det uformelle EU-topmøde i Prag 7.-8. oktober med deltagelse af 27 stats- og regeringschefer sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at Kommissionen arbejder på forslag til markedsindgreb og mere fælles finansiering.
Meldingen om ny fælles finansiering kan kun tolkes som et signal om, at der igen skal drøftes optagelse af fælles EU-gæld, ligesom det skete under pandemien, hvor EU i 2020 lånte 750 mia. til en stor fælles krisefond, kaldet Next Generation EU.
Sverige dannede dengang sammen med Danmark, Holland og Østrig den såkaldte sparebande, der var skeptisk overfor fælles gæld og kæmpede for at reducere andelen af direkte støtte til landene i forhold til lån.
I et senere initiativ, den såkaldte Repower-plan fra foråret 2022, der skal omstille EU’s økonomi væk fra russisk energi, er der fundet finansiering i ubrugte lån fra krisefonden samt i kvotesystemet.
Mere fælles gældsstiftelse i EU betyder, at de nordeuropæiske lande inkl. Danmark kommer til at overtage mere ansvar for gæld i Sydeuropa.
Reelt kommer Nordeuropa således til at hæfte mere for Sydeuropas gæld, hvilket skaber incitamenter til ny gældsætning i de sydeuropæiske lande.
Mere fælles finansiering i EU betyder, at alle får ansvaret for alt, hvorfor ingen har ansvaret for noget.
Det er ikke sundt, at danskerne skal hjælpe lande med problemer, de selv kan løse. Derved svækker man kun yderligere deres incitamenter til at få truffet de nødvendige, men ofte politisk svære beslutninger.
Mon ikke borgerne, måske især i Danmark, i stigende grad vil spørge sig selv, om deres skattepenge bruges fornuftigt?
André Rossmann