Danmark må ikke gemme islam af vejen

Et cirka seks minutter langt arrangement med bønnekald og bøn i fredags i Aarhus-forstaden Gellerup har sat sindene i kog.

Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti Martin Henriksen mener, at bønnekald bør være udvisningsgrund, og både Pernille Vermund og Kristian Thulesen Dahl har siden krævet et forbud mod muslimsk kald til bøn.

Bønnekaldet blev afholdt af den aarhusianske moske Fredens Moske i samarbejde med Gellerup Kirke, som ringede med kirkeklokkerne inden bønnekaldet for at opfordre til kristen bøn.

Præst i Gellerup Kirke Niels Hviid, som er medarrangør af de to trossamfunds opfordringer til bøn, har ikke noget problem med, at islam fylder mere i det offentlige rum.

Det bliver et fattigt samfund, hvis vi alle skal gemme vores tro af vejen. Når jeg selv nyder den frihed, at jeg kan praktisere min tro, og at vi kan ringe med kirkeklokker, er det virkelig svært for mig at argumentere for, at min muslimske nabo ikke skulle føle den lille bitte anerkendelse, at nu bliver der nogle ganske få gange kaldt til bøn i Gellerup”, siger Niels Hviid til Berlingske.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)