Danmark står uden robust beredskab

De hybride angreb tager til, situationen kalder på et robust beredskab som på et stærkt forsvar, men beredskabsministeren er næsten helt usynlig. Robust beredskab har Danmark ganske enkelt ikke endnu. skriver Berlingske.

”Vi halter gevaldigt efter vores nordiske naboer, og vi kan ikke engang finde ud af at få skabt et overblik over Danmarks eksisterende beskyttelsesrum. For et par uger siden kunne Beredskabsministeriet meddele, at eftersynet nu går ind i en ny fase . Det er jo dejligt, at det trods alt går fremad, men opgaven blev altså påbegyndt i februar 2022 efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine.

Efter årtiers ligegyldighed er opbygningen af det danske beredskab således en både meget stor og meget vigtig opgave, og det er en opgave, som Lisbeth Bechs forgænger på posten, Torsten Schack Pedersen (V), på ingen måde nåede i mål med. Vi mangler stadig det helt grundlæggende – at få styr på opgaveansvaret mellem de forskellige myndigheder – og vi mangler en langt mere synlig minister, som gør den samlede beredskabsopgave tydelig for borgerne”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)