Danmark vender nødstedte kristne ryggen

Kristenforfølgelserne er kommet op i gear”, skriver Asger Aamund i Berlingske. ”Alene i 2017 blev over 3.000 kristne myrdet, 1.250 blev bortført, over 1.000 blev voldtaget og 739 kirker blev vandaliseret ifølge »Open Doors«-organisationen, der kortlægger vold mod kristne. I dag lever 215 millioner kristne i højrisiko-områder, hvor de udsættes for vold, voldtægt og mord. Det er islamiske lande som Afghanistan, Pakistan, Irak, Iran, Saudi-Arabien og Somalia, der topper listen, som består af 50 lande, hvoraf de 45 er islamiske stater”.

Og hvad gør vi kristne samfund så ved det? Intet.

De etablerede medier synes at mene, at ”det er lidt kikset at skrive om islamisk terror mod kristne. For hvem gider læse om sidste måneds islamiske nedslagtning af 100 kristne nigerianere, når nu man havde en vaskeægte Breivik-dobbeltgænger i Christchurch til at dominere sendefladen. Det er en skændsel, at det kristne Danmark har vendt ryggen til vore nødstedte trosfæller. Hverken den danske folkekirke, politikerne eller medier gider gøre en indsats for at hjælpe vores kristne næste i nød”.

24NYT: Vi er 100 pct. enige med Asger Aamund. Vi har tidligere gjort opmærksom på, at mens de etablerede medier har meget ondt af muslimer, er de ligeglade med massakrer af kristne i de islamiske lande. De bruger heller ikke så megen spalteplads og krudt på de danske jøder, som for mange år siden kom til Danmark for at finde fred, men som nu lever i en fysisk og mental ghetto under konstant politibeskyttelse, fordi stupide danske politikere har importeret 300.000 antisemitter fra Mellemøsten og Afrika.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)