Israels regering har meddelt, at landet vil fordoble antallet af jødiske bosættere i Golanhøjderne inden for fem år. De nye israelske planer indebærer, at der vil blive opført over 7.300 nye enheder i Katzrin, som er Israels vigtigste bosættelse i området. Desuden udvides flere mindre jødiske samfund i området.
Som bekendt underskrev den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, i marts 2019 et dekret, hvori USA anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne, som Israel erobrede fra Syrien under Seksdageskrigen i 1967 og gjorde til en del af landet i 1981.
EU og Danmark har som reaktion på Donald Trumps dekret meddelt, at de ikke vil anerkende Israels suverænitet over Golanhøjderne.
Efter Joe Bidens tiltrædelse som Donald Trumps efterfølger herskede der usikkerhed om, hvorvidt Biden ville rulle Trumps anerkendelse af Golan-højderne tilbage. Men i juni 2021 bekræftede USA’s udenrigsministerium, at Biden-administrationen vil opretholde Trumps dekret desangående.
Det var til at forudse, at EU ville modsætte sig USA’s anerkendelse af annekteringen. EU har imidlertid ikke fremført væsentlige argumenter ud over det sædvanlige krav om, at status quo i forhold til Golanhøjderne ikke bør ændres.
Intet fornuftigt menneske ville bede israelerne om at give Golanhøjderne tilbage til den syriske massemorder Assad. Det ville være det rene selvmord at give disse højdedrag med udsigt over israelske byer og landsbyer til en massemorder, som vil bruge dem til at beskyde israelske civile med kemiske tøndebomber, sådan som han har gjort mod sine egne borgere.
Golanhøjderne er ikke som Vestbredden, som rummer en stor civilbefolkning, der betragter sig selv som besatte eller fordrevne. De civile, som boede i Golanhøjderne, før Israel indtog disse på den sidste dag i Seksdageskrigen i 1967, var hovedsagelig drusere. De, der blev boende, har det meget bedre ved at leve i Israel end i Syrien. Mange drusere i Golan er allerede blevet israelske statsborgere.
Israels kontrol med Golanhøjderne handler ikke om mennesker, men om en militær fordel. Og derfor vil ingen israelsk premierminister, uanset hvor langt til venstre han/hun måtte ligge politisk, nogensinde komme på den tanke at overlade Golanhøjderne til Assad.
EU og Danmark bruger Golanhøjderne som et påskud til at angribe staten Israel. Virkeligheden er, at Israel på trods af EU’s og Danmarks antijødiske propaganda vil bevare kontrollen over Golanhøjderne uanset om magthaverne i hhv. Bruxelles og København kan lide det eller ej.
Den fortælling, som danske politikere og de statsstøttede medier (og deres propagandatjeneste Ritzau) har fået besked på at formidle, er, at Israels annektering af Golanhøjderne aldrig er blevet internationalt anerkendt.
Set med Israels briller er det kun USA’s anerkendelse af Golanhøjderne, der betyder noget. Både EU’s og Danmarks kritik af den ”manglende internationale anerkendelse” af Golanhøjderne må derfor betragtes som irrelevant.
André Rossmann