Vandsektoren anker Danmarkshistoriens største skattesag til Højesteret. Danske Vandværker mener, at landsrets-dommene om 36 mia. kr. i ekstraskat til vandforbrugerne skal afgøres af landets højeste retsinstans. Målet er at opnå en beskatning af vandselskaber, der følger de politiske intentioner om lavest mulige vandpriser til danskerne.
Vandsektorloven skal sikre forbrugerne lavest mulige priser og vandselskaberne de bedst mulige rammer. Men loven mangler retningslinjer for beskatningen af vandselskaberne. Det var derfor, at vandsektoren lagde sag an mod Skatteministeriet. 16. januar afsagde Østre Landsret dom, der ikke gav den ønskede afklaring på problemet. Alt andet lige medfører den eksisterende skatteværdiansættelse , at vandprisen ifølge Skatteministeriet over tid stiger med 36 mia. kr.
Danske Vandværker har kæmpet for sagen på vegne af vandforbrugerne siden 2011:
Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker siger:
”Her er et klokkeklart eksempel på lovsjusk. Politikerne bag vandsektorloven vil sikre forbrugerne det bedst mulige vand til den bedste mulige pris. Nu modarbejder skattelovgivningen de politiske intentioner ved at gøre vandet meget dyrere for forbrugerne. Det giver absolut ingen mening, derfor er det vigtigt at få prøvet sagen ved Højesteret”.
Af lovbemærkningerne til vandsektorloven 2009 fremgår det, at vandselskabernes skattebetaling på lang sigt skulle være i størrelsesorden 100 mio. kr. årligt. Danske Vandværker konstaterer, at det beløb er overskredet mange gange.
Østre Landsrets meget omfattende begrundelser for dommen giver vandselskaberne tro på, at de kan få medhold ved Højesteret. Bl.a. finder én dommer, at SKATs værdiansættelse skal tilsidesættes som forkert eller mangelfuld. Yderligere udtaler landsrettens flertal kritik af SKATs værdiansættelse, men finder dog, at vandselskaberne ikke har bevist eller sandsynliggjort, at SKATs vurdering er forkert til trods for, at både en syns- og skønsmand og Skatteministeriet har fundet SKATs beregningsmetode ubrugelig i sagerne.
Vandselskaberne er hvile i sig selv-selskaber. Derfor genererer de ikke overskud. Men deres skattemæssige fradrag fastsættes ud fra en anslået værdi af deres bygninger og anlæg. Da der ikke har været handlet vandselskaber, er den reelle værdi ukendt. Det er uenigheden om måden at værdiansætte på, som domstolen skal tage stilling til.
Forligskredsen bag vandsektorloven besluttede i 2009 for at undgå håbløs gældsætning af vandsektoren, at det som et tillæg til låntagning skulle være muligt for selskaberne at finansiere investeringer gennem opkrævning af såkaldte historiske afskrivninger over vandtaksten. Forligskredsen aftalte samtidig, at denne finansieringsmulighed skulle håndteres, så den ikke medførte en utilsigtet skattebetaling.