Debatindlæg af Finn Rudaizky, medlem af Borgerrepræsentationen, DF, og Cecilie Winther Kristensen, kandidat til Borgerrepræsentationen, DF.
Når forhandlingerne om budgettet for Københavns Kommune om kort tid for alvor går i gang har Dansk Folkeparti en række krav med, som vi vil lægge på forhandlingsbordet.
Et centralt krav fra os er, at Københavns Kommune ansætter en ombudsmand, hvis opgave det er at kigge socialforvaltningen over skulderen. Når der er klagesager på det sociale område, hvor københavnske borgere føler sig uretfærdigt behandlet, skal der være en uvildig instans der hurtigt og professionelt kan vurdere sagen. Det giver den tryghed for borgeren som er helt rimelig.
For at sikre uvildigheden foreslår vi, at den sociale ombudsmand ansættes direkte under Borgerrepræsentationen så vedkommende ikke refererer til en borgmester men direkte til alle 55 folkevalgte politikere.
Ombudsmanden skal have adgang til al materiale i de konkrete sager, og skal også have mulighed for at afkræve forvaltningen yderligere oplysninger om de konkrete sager. Ombudsmanden skal kunne afgøre, at forvaltningen skal genoptage en sag, hvis ombudsmanden finder, at der er usikkerhed om, hvorvidt forvaltningen har truffet en korrekt beslutning.
Vores forslag skal ikke ses som en generel kritik af Socialforvaltningen i København men som en yderligere sikkerhed for, at borgernes sager behandles, korrekt, professionelt og til tiden.
Som et led i budgetforhandlingerne vil Dansk Folkeparti derfor gå frem med forslaget om, at forvaltningen udarbejder retningslinjer for en ny ombudsmand på Københavns Rådhus, så han eller hun kan sættes i det nye år.
Ombudsmandsbegrebet er en dansk opfindelse og Folketinget har i mange år haft en ombudsmand der at kigge ministerierne over skulderen. Tiden er inde til samme model på rådhuset.