Dansk Folkeparti om Kulturnattens samarbejde med præstestyrets moské: “Det glade vanvid!”

Kulturnattens samarbejde med radikal moské vækker forargelse.

Den 15. marts inviterede den traditionsrige Kulturnatten i København til Den Lille Kulturnat for børn.

Her var bl.a. den iranske Imam Ali Moskeen på programmet.

“Bliv en hijabi-prinsesse og få taget et foto. Mosaik- og perleprojekt. Lyt og reciter små vers fra Den Hellige Koran. Find Imam Ali Moskeens skat. Lav din egen Imam Ali Moské ud af pap. Bed med os i hovedsalen. Mød en Imam og prøv talerstolen. Lyt til en godnathistorie..”, fremgår det af moskeens program for Den Lille Kulturnat.

Lokker børn i armene på fundamentalister

24NYTs afsløring af Kulturnattens samarbejde med Imam Ali Moskeen i København har foranlediget løftede øjenbryn i Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis udlændinge- og værdiordfører mener, at Kulturnatten lokker børn og familier i armene på religiøse fundamentalister:

“Det er jo det glade vanvid. Det er at lukke nogle uskyldige børn ind i løvens hule og give de værste fundamentalister mulighed for at påvirke dem,” siger Martin Henriksen (DF) til 24NYT.

Anerkendelse gav direkte adgang

Sekretariatsleder Marie Myschetzky i foreningen Kulturnatten oplyser til 24NYT, at Kirkeministeriets blåstempling af Imam Ali Moskeen som anerkendt trossamfund er medvirkende til, at moskeen automatisk får godkendt til ansøgning om deltagelse i Kulturnatten.

Den undskyldning giver Martin Henriksen ikke meget for. Han mener, at Kulturnatten i højere grad skal være opmærksom på, hvem foreningen er platform for.

LÆS OGSÅ:  24-årig tiltalt for at planlægge terrorangreb

“Jeg kan ikke forstå, at man som forening ikke selv går ind og kigger på, hvem der tilmelder sig. Man må godt tænke selv,” mener han.

Spor til terror

Ifølge foreningen Frit Iran, der er samlingspunkt for iranske flygtninge i Danmark, står det brutale iranske præstestyre bag Imam Ali Moskeen. En påstand, der senest har fået opbakning af politiet i Tyskland.

Hadprædikanten Mansour Leghaei, der nu er ramt af indrejseforbud, har i årevis prædiket i moskeen.

Og senest har moskeen – via sin forbindelse til det iranske præstestyre – været koblet til et afværget terrorangreb i september 2018.

Opkaldt efter jødisk massemorder

Imam Ali-moskeen på Vibevej i København er opkaldt efter den religiøse figur Ali ibn Abi Talib, der levede på Muhammeds tid.

Imam Ali var en af historiens første store jihadister, som udbredte sin religion gennem vold og terror. Som hærfører for profeten gennemførte han en række blodige massakrer mod ikke-muslimer.

Den måske mest kendte var nedslagtningen af den jødiske Khaybar-stamme.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)