USA har længe været udset som et nyt stort vækstmarked for den danske havvindssektor, og flere danske virksomheder har stået på spring for at sikre sig en bid af kagen. I dag er drømmen om dansk havvind i USA kollapset, skriver Børsen.
“Trump-administrationen har i lang tid haft en modvilje mod havvind og synes at forsøge at gøre alt, hvad de overhovedet kan finde på, for at kaste grus i maskineriet. Den har ikke bare spændt ben for nye projekter i landet – de har også rettet skytset mod fem havvindprojekter, der havde alle godkendelser på plads og var langt med byggeriet. Herunder to af Ørsteds projekter og ét af Copenhagen Infrastructure Partners.
Udover standsningen af de fem byggeprojekter har Trump-administrationen forsøgt at få omstødt godkendelser til flere af de store havvindprojekter, som endnu ikke er gået i gang med byggeriet. Afgørelserne er kun midlertidige – eller såkaldte preliminary injunctions. Det betyder, at arbejdet kan fortsætte, mens hovedsøgsmålet om at ophæve myndighedernes ordre permanent behandles.
Selv om Trump-administrationen indtil videre har lidt nederlag i slagsmålene, har angrebene allerede haft store konsekvenser. Den politiske risiko i USA har vist sig at være så stor, at intet bevæger sig fremad i havvindsektoren. Ingen af de andre udviklingsprojekter, der er blevet godkendt, bliver ført videre på nuværende tidspunkt. De næste mange år vil byde på stort set stilstand for havvind i USA”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)