Den afrikanske pirat Lucky, som mistede et ben i kamp mod danske styrker, får nu en konkret plan for, hvordan han skal integreres i det danske samfund, skriver BT og Breitbart.
”Der er bl.a. tale om en uddannelsesplan, planer for beskæftigelse og en såkaldt integrationskontrakt. Det hele kommer efter, at han i januar måned fik opholdstilladelse i Danmark. ’Det her er jo helt absurd. Den mand burde aldrig have været i Danmark og at bilde sig ind, at han nu kan integreres meningsfuldt i Danmark er helt på månen. Han skal have en envejsbillet til Nigeria’, siger integrationsordfører for Dansk Folkeparti, Mikkel Bjørn.
’Det ligner jo en satirisk sidehistorie i en Olsen Banden-film. Efter vi har skudt mandens ben af i kamp, så skal vi så sende ham i arbejdsprøvning og lære ham dansk. Held og lykke med det, kunne man jo starte med at sige’, siger Liberal Alliances integrationsordfører Steffen Larsen.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad, men ministeriet oplyser, at det ikke er muligt”.