Dansk journalistiks ynkelige deroute

Israels premierminister Benjamin Netanyahu samt udenrigsministrene fra Bahrain og Forenede Arabiske Emirater har forleden underskrevet en fredsaftale mellem de tre lande, skriver USA-analytiker og folketingsmedlem for Venstre, Mads Fuglede, i Berlingske.

”De sad bare der ved et langt bord i selskab med den ’gale’ Trump og skrev verdenshistorie. Mellemøsten er traditionelt set ikke en del af verden, der særlig ofte er ophav til gode nyheder. Denne aftale er den bedste nyhed fra regionen i flere generationer. Skulle man tro.

Men sådan så man ikke på det hos hverken CNN eller Politiken, for bare at nævne to. Her kunne man berette, at aftalen var meget ligegyldig og en måde, hvorpå man lod, som om konflikten var slut. Ritzaus telegram handlede også mere om, hvordan fredsaftalen var en art hån mod palæstinenserne.

Det her er simpelthen forrykt. Det er som at høre den strøm af danske forskere, der ikke kan få sig selv til at sige et eneste nuanceret ord om Trump eller Republikanerne i danske medier.

Men lad os skære det ud i pap. Det er en fantastisk nyhed, at Israel, som er det bedste, der nogensinde er sket for Mellemøsten, nu kan blive dybere integreret i regionen, og at det ikke er lykkedes palæstinenserne og deres despotiske støtter at stå i vejen for fredsaftalen.

Kender man bare lidt til nobelkomiteens politiske observans, er det selvfølgelig utænkeligt, at Trump nogensinde vil få Nobels fredspris. Men det er egentlig en skam. Han har fortjent Nobels fredspris for at have bragt mere fred og stabilitet til en region, hvor begge dele er en mangelvare”.

24NYT: Også Berlingske følger den Trump-hadende flok med sin analyse af fredsaftalens betydning. Avisens Mellemøst-korrespondent med base i Istanbul, Carolina Kamil, skriver: “Der er ingen grund til at forvente, at normaliseringsaftalerne i sig selv kommer til at have nogen positiv betydning for de sikkerhedspolitiske dynamikker i regionen (Mellemøsten – red.)”. Klart, fredsaftalen er jo kommet i stand med Trumps mellemkomst.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)