Dansk kultur stikker sit grimme fjæs frem

Dansk kultur har en uhyggelig skyggeside: Regelfascismen, den smålige skelen til hinandens fejl, den undertrykkende kollektivisme. Denne hårde udskamning af mennesker, der ikke retter ind, har haft exceptionelt gode kår under coronakrisen, skriver Amalie Lyhne i Berlingske.

”Staten er så stor og graden af omfordeling så høj, at alle betaler til alle, og derfor er det legitimt at have en holdning til naboens livsstil. Der går en lige linje fra udskamningen af rygerne og de overvægtige til udskamningen af de uvaccinerede: Jeg er med til at betale din hospitalsregning, så derfor kan du ikke tillade dig at ryge, være for tyk eller fravælge vaccinen.

Man kan kalde det tandhjulsargumentet. Vi udgør hver et lille tandhjul i den store velfærdsmaskine, og vi har derfor et ansvar for at leve vores liv så reglementeret og effektivt som muligt, så vi ikke – med Mette Frederiksens ord – ’ødelægger det’ for flertallet.

Er det virkelig sådan et samfund, vi har lyst til at leve i? Et følelsesmæssigt nærigt samfund uden medfølelse og uden plads til forskellige holdninger, forskellige værdier, forskellige livsmål”.