En 45-årig kvinde var søndag aften ude at lufte sin hund på nogle stier ved Sadelmagertoften i Højbjerg, da hun kl. 20.58 opdagede, at en fremmed mand var fulgt efter hende. Han stoppede op under en lygtepæl og trak sit lem frem og begyndte at onanere, mens han kiggede på hende. Kvinden råbte af manden, som herefter gik fra stedet i retning mod Holme Parkvej. Herefter ringede kvinden til politiet og anmeldte blotteriet.
Signalementet af manden blev sendt rundt til patruljerne i området, men det lykkedes ikke politiet at finde frem til manden.
Han beskrives som:
• Dansk af udseende, lys hud
• Ca. 17-20 år
• Ca. 178-180 cm høj
• Sort, mellemlangt hår
• Iført mørk jakke, lys hættetrøje og mørke bukser