Site icon 24NYT

Dansk Metal varsler konflikt og blokade mod nyt datterselskab i SAS

Blokaden er rettet mod et nyt datterselskab, som SAS oprettede dagen efter piloternes første strejkevarsel.

”Når man kender SAS’ historik med datterselskaber, så er det meget opsigtsvækkende, at SAS-ledelsen har oprettet et nyt datterselskab lige netop dagen efter, at piloterne varslede strejke første gang. Vi vil ikke risikere, at ledelsen igen laver det samme nummer med at flytte arbejde og produktion over i tomme selskaber for at omgå overenskomsten. Det er det, de tidligere har gjort med datterselskaberne Link og Connect. Derfor har vi varslet blokade mod det nye selskab,” siger forhandlingschef i Dansk Metal Keld Bækkelund Hansen.

Piloterne sendte deres første strejkevarsel den 9. juni. Den 10. juni aktiverede SAS et nyt datterselskab ved navn SAS Crew Services Danmark A/S. Direktion og bestyrelse i det tomme datterselskab er nogen af de øverste folk i SAS.

Exit mobile version