Dansk protektionisme når den er værst

Du har sikkert hørt den fortærskede sang om, at Danmark er en lille, frihandelselskende og åben økonomi. I det virkelige liv er Danmark, der ellers væmmes ved Trumps protektionisme, selv stærkt protektionistisk og gør alt for at forhindre udenlandske virksomheder i at komme ind på det danske marked.

Mønstret i den protektionistiske kamp er det samme. Vi har en dansk virksomhed, som føler sit marked truet. Vi har en fagbevægelse, som er bange for dalende indflydelse. Vi har politikere, som skal genvælges. Oveni har vi uetiske kommunikationsfolk, der er villige til at skabe frygt”, skriver Anders Krab-Johansen i Berlingske den 9. feb.

Eksemplerne er legio:

Falcks kampagne mod den hollandske ambulancetjeneste Bios, der endte med dansk konkurs for det lille hollandske ambulanceselskab.

 Taxa-selskabernes held til at få sendt kørselstjenesten Uber ud af landet med hjælp fra især Dansk Folkeparti, hvorefter priserne strøg i vejret.

Fagbevægelsens blokade af flyselskabet Ryanair, som fik det irske lavprisselskab til at lukke baserne i Kastrup og Billund.

Tilsviningen af investeringsbanken Goldman Sachs, der leverede kapital til forvandlingen af Dong til Ørsted, som nu er en international gigant inden for grøn energi”.

24NYT kan bidrage med flere eksempler:

I flere brancher gør man således alt for at ”beskytte” danske job mod udenlandsk konkurrence. I speditørbranchen er der f.eks. vedtaget regler, som gør det ulovligt for de ca. 6.000 udenlandske lastbilchauffører at holde langtidshvil på statslige rastepladser langs motorvejene.  DSV’s topchef Jens Bjørn Andersen synes, at “det er problematisk, at vi laver nogle regler, som kun gælder for Danmark. Det er en form for protektionisme“.

Protektionisme florerer også på det offentlige udbudsmarked. 95 pct. af alle EU-udbud herhjemme bliver vundet af en dansk virksomhed. Særligt i byggeriet er der mange begrænsende branchestandarder og byggetraditioner, der afskærer udenlandske virksomheder fra at byde på danske udbud. Det hæmmer konkurrencen og giver højere priser, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det oprindelige udspil til forsvarsforliget 2018-2023 ville have afskåret de danske værfter fra at bygge danske miljøskibe. Miljøskibe skal nemlig i EU-udbud. Derfor blev forsvarsforliget ”genovervejet” med det resultat, at der nu skal bestilles krigsskibe, der også kan bruges som miljøskibe. Og krigsskibe må godt udbydes rent nationalt. Så nu er de danske værfter glade. Er det ikke rendyrket protektionisme? “Slet ikke. I øvrigt gør alle lande netop dette“, siger Jenny Braat, adm. direktør hos Danske Maritime, til Børsen.

På forsvarsområdet har EU-Kommissionen åbnet en sag mod Danmark for at have “pålagt uberettigede krav om modkøb fra ikke-nationale leverandører“, fordi Danmark har indgået ulovlige modkøbsaftaler i forbindelse med indkøb af kampvogne, køretøjer og artilleri til Forsvaret.

Altså der vil jeg sige, at vi er også nødt til at tænke lidt egoistisk. Vi skal selvfølgelig støtte fri handel, for det er vi som lille nation bedst tjent med, også på det våbenteknologiske område. Men vi har omkring 450 virksomheder, der producerer forskellige ting, som forsvaret kan bruge, og der har vi også en interesse i at understøtte de virksomheder,” siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

Rendyrket protektionisme? Absolut. Men i dansk selvforståelse er Danmark en lille åben økonomi, der elsker frihandel.

André Rossmann

 

 

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb