Dansk støtte til Nazityskland hyldes som ”erhvervseventyr”

Berlingske har forleden dedikeret hele 6 sider til historien om, at Danmarks største, hæderkronede virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, igennem årtier solgte våben til nogle af klodens mest brutale regimer og diktaturer, herunder Nazityskland.

Under den anden verdenskrig var Danmark således Nazitysklands næststørste handelspartner efter Italien og bevarede fulde diplomatiske forbindelser til landet frem til den 5. maj 1945.

”Da Tyskland omdannede Danmark til en militærbase for værnemagten i 1940, var den danske regering sikker på, at Hitler ville vinde krigen og indrettede samfundet efter sin nye herre og mester. Regeringen tillod det nazistiske elitekorps SS at etablere hvervekontorer rundt om i landet, hvorfra man rekrutterede 6.000 danske krigere, der efter uddannelse på tyske kaserner blev indsat på østfronten i kampen mod Sovjetunionen. Den danske forsvarschef, general Gørtz, deltog som regeringens officielle repræsentant i afskedsparaden, inden Frikorps Danmark dampede af til fronten”, skrev Asger Aamund i Berlingske.

Danske entreprenører byggede bunkere for besættelsesmagten, og dansk landbrug eksporterede fødevarer til Nazityskland og fungerede i realiteten som Hitlers spisekammer. Danmark sendte 130.000 danske gæstearbejdere til Tyskland, for at de kunne give et nap med i rustningsindustrien.

Den heroiske redningsindsats i Gilleleje var en lukrativ forretning for fiskerne, der har tjent styrtende med penge på at sejle danske jøder til Sverige. Det var således usselt købmandskab og kræmmermentalitet, der drev værket i Gilleleje, men det fortrænger man i den kollektive danske selvforståelse.

”Helt frem til bruddet med tyskerne i august 1943 var de allierede usikre på, om vi var allierede med tyskerne. Den snusfornuftige bonde havde vundet, og vi havde solgt ud for at hytte vores skind. Vi havde byttet tryghed for smør og mælk til Østfrontens sultne soldater. Vi var blevet madmor for et folkemord og en racekrig. Hvilken skæbne, rolle og mareridt for dette lille sympatiske land. Sjovt nok tog de danske fiskere sig godt betalt for den sidste rejse over sundet. Tankevækkende fik modstandsbevægelsen først tag i befolkningen, da krigens lykke var vendt”, skrev Timme Bisgaard Munk i Berlingske.

”Hvis resten af verden havde tænkt som de danske samarbejdspolitikere, ville Hitler have vundet krigen og Europa været nazistisk”, sagde Anders Fogh Rasmussen i sin tale til markeringen i Den Sorte Diamant i København.

Det har længe været kendt, at A.P. Møller-Mærsk via Riffelsyndikatet solgte våben til Nazityskland uden om den danske regering under krigen, men et nyt materiale fra Rigsarkivet dokumenterer bl.a., at Nazityskland især købte ind af de danske våben i perioden 1940-1943. Salgstallene viser ”opsigtsvækkende” handler med nazitidens største tyske producenter af militært isenkram, Junkers, der fremstillede bombefly, samt våbenfabrikkerne Deutschen Waffen- und Munitionsfabriken (DWM).

”Det er et overset dansk erhvervseventyr”, siger en tydeligt imponeret seniorforsker og arkivar Steen Andersen fra Rigsarkivet.

A.P. Møller-Mærsk’s bidrag til Nazityskland, der hyldes som ”dansk erhvervseventyr”, udgør endnu et vidnesbyrd om, at det, der går som rød tråd gennem Danmarks historie, er kræmmermentalitet, ussel eftergivenhed, hykleri og mangel på moral.

Hensynet til eksport og økonomi har altid overskygget dansk udenrigspolitik, og derfor har skiftende regeringer samarbejdet med såvel det brutale regime i Saudi-Arabien som verdens værste banditter såsom Assad, Saddam Hussein, Gaddafi, Erdogan, Putin og Xi Jinping.

I dagens Berlingske skriver Anna Libak: ”Man skal huske, at vi historisk ad flere omgange har ført strudsepolitik. Tænk bare på samarbejdspolitikken og fodnotepolitikken. Så det ligger dybt i os at dukke os. Det er altid en fristelse her til lands at give sig til at forstå diktatoren”.

Når Danmark således leger en moralist i storpolitikken, og udenrigsminister Jeppe Kofod vrøvler om Danmarks ”værdibaserede udenrigspolitik”, er det ikke andet end spil for galleriet, fordi al moral og anstændighed for længst har forladt dansk udenrigspolitik til fordel for en kynisk luderpolitik.

André Rossmann