En energiø er en kunstig ø, hvor man samler energien fra et stort antal havvindmøller. Folketinget besluttede i 2020, at Bornholm fra 2030 skal være opsamlingssted for tre gigawatt grøn strøm fra havvindmøller, der stilles op i Østersøen cirka 15 km fra Bornholms kyst. Strømmen omformes på Bornholm til jævnstrøm, som kan transporteres over lange afstande – i første omgang til Sjælland og Tyskland.
Børsen har fået aktindsigt i, at Energiø Bornholm vil give et samfundsøkonomisk tab på anslået 7 mia. kr. Men politikerne og den grønne lobby påstår, at man ikke skal se på projektets isolerede økonomi, hvis man vil forstå værdien af Energiø Bornholm.
Da klimakampen og den grønne omstilling er symbolpolitisk ladet, bruges penge beregnet til at bekæmpe klimaforandringer til erhvervsstøtte til virksomheder, som har en direkte økonomisk interesse i at fremme grønne projekter som f.eks. energiøer.
Den grønne mafia – dvs. den uskønne cocktail af grønne politikere, organisationer og industriinteresser – gennemtrumfer derfor tvivlsomme projekter, der skal gennemføres under et falsk banner med ædle energi- og klimapolitiske målsætninger. For dem er grøn omstilling, klimakampen og energiøerne ikke andet end et dække for en fordelingskamp om skatteydernes penge.
Den grønne branches lobbyister arbejder p.t. på fuldt tryk på at skabe en spiselig fortælling, der kan gøre det nemmere for danske skatteydere at sluge, at deres penge skal pumpes ind i et projekt, som ventes at give et samfundsøkonomisk tab på 7 mia. kr.
Både De Konservative og SF har derfor fundet på en fortælling om, at Energiø Bornholm skal ses som en brik blandt flere i det danske bidrag til, at vi får grøn energi i vores del af verden.
”Derfor er der et større perspektiv i denne aftale end den snævre enkelte parks samfundsøkonomiske gevinst”, siger klima- og energiminister Lars Aagaard (M).
De Radikale synger den samme sang. ”Energiø Bornholm har også et sikkerhedspolitisk aspekt i sig. Det er ret vigtigt, at vi derfor fastholder Energiø Bornholm”, siger Samira Nawa.
Og fra SF’s klima- og energiordfører Signe Munk lyder det: ”For mig er det uomtvisteligt, at Danmarks bedste bidrag til den grønne omstilling af energien i Europa er at banke så meget havvind op, som vi kan. Der er Energiø Bornholm en del af den vigtige opgave”.
Det er påfaldende, at de nu alle ser energiøen i et sikkerhedspolitisk lys, selv om planerne om at etablere Energiø Bornholm har været på tegnebrættet længe før Ruslands invasion af Ukraine.
”Det er spild af tid og penge at bygge vindmøller på havet”, siger Peter Mogensen, administrerende direktør i Kraka Advisory. Han fremhæver, at energiøen er upopulær blandt en del bornholmere, at den tager mange år at etablere, og at projektet ser ud til at blive markant dyrere end budgetteret. Det kloge vil være at stille nogle vindmøller op på land i en frygtelig fart. Det er billigere, det er hurtigere, og der bliver penge til at kompensere de ramte.
Men den kritik, de er baseret på et solidt faktuelt og videnskabeligt fundament, affærdiger politikerne i Folketinget, fordi den ikke passer ind i deres fantasifortælling om, at Danmark skal være et foregangs- og inspirationsland på klimaområdet.
Der er således meget, der tyder på, at Energistyrelsen er blevet tvunget at bygge energiøen, fordi der er et politisk ønske om det. Forskerne har bl.a. peget på, at der i kommentarerne til lovforslaget om energiøen er klare henvisninger til H.C. Andersens eventyr og en drøm om at gå forrest på verdensplan, når det gælder den grønne omstilling.
På trods af den usikre analyse og risiko for et samfundsøkonomisk tab på 7 mia. kr. er man alligevel i fuld gang med at designe udbuddet af energiøen til 200 mia. kr. Politikerne aner ikke, hvor meget projektet reelt kommer til at koste, og hvem der skal betale prisen. Der er vist nok ikke megen tvivl om, at det bliver de danske skatteydere, der ender med regningen. De ligger dog som de har stemt.
André Rossmann