Dansk taberkultur har vind i sejlene

I Undervisningsministeriet har Pernille Rosenkrantz-Theil ifølge Berlingske annonceret lempelser af gymnasiernes fraværsregler såvel som lempelser af optagelsesreglerne på gymnasiet. Karakterkravene til fremtidige elever skal mindskes.

I Uddannelsesministeriet forbereder Ane Halsboe-Jørgensen et lignende tiltag: Karakterernes betydning for optagelse på de videregående uddannelser skal reduceres.

En præstations-forskrækket og uambitiøs taberkultur, som politikerne på begge fløje har opbygget i undervisningssystemet, betyder, at for mange ukvalificerede optages på universiteterne, fordi for mange ukvalificerede kommer i gymnasiet. Og det skyldes igen, at undervisningsniveauet er for lavt i folkeskolen. Fordummelsen i dette land er blevet sat godt og grundigt i system.

De røde reformpædagogers hetz mod ”den sorte skole” har medført en nedvurdering af elementær viden om historie, samfundsforhold, kulturhistorie, naturvidenskab, klassiske dannelsesidealer og traditionelle dyder som respekt for faglighed. Når man peger på mangel på færdigheder og viden hos eleverne, er de røde pædagogers standardsvar ”Men så kan de så meget andet…”.

Det mener også den røde uddannelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, der siger: ”Jeg er enormt optaget af, at vi bredt set har gode uddannelser, at vi har undervisning i verdensklasse, og at vi lærer på en måde, hvor vi faktisk har unge studerende, der tænker ud af boksen, er kritiske og kan noget, som meget få lande i verden kan. Men jeg tror ikke på, at en karakter fra eller til betyder, at den ypperste del ikke længere vil være motiveret. Man skulle jo gerne være motiveret af meget andet end karakterer”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ane Halsboe-Jørgensens drømme om dansk ”undervisning i verdensklasse” er ikke andet end vrøvl. For virkeligheden er, at 16-17 pct. af en ungdomsårgang forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter. Resultatet er, at i dag har over 580.000 danskere svært ved at læse, 530.000 har svært ved at regne, og 1.000.000 kan ikke bruge it på et basalt niveau. Megatrenden er, at folkeskolelærernes faglighed og elevernes uddannelsesniveau falder konstant med det resultat, at år efter år udklækkes der en ny generation af funktionelle analfabeter.

Det almene gymnasium er en fortsættelse af folkeskolen og 3-årig opbevaring for dem, der ikke ved, hvad de skal i gang med. I 2017 søgte 74 pct. af ungdomsårgangen ind på en gymnasial uddannelse. Adgangskravene er lave, og stort set alle kan komme ind, uanset om de er egnet til at studere eller ej.

På universiteterne er fokus på at få så mange halvstuderede røvere igennem så hurtigt som muligt ved at sænke beståelseskravene og give relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation som følge af et væsentligt reduceret pensum.

Resultatet er, at når rådgiverbranchen vurderer de nyuddannede, er tilbagemeldingen, at de mangler kompetencer og forretningsforståelse, og evner ikke at bruge deres viden fra studiet i en erhvervskontekst. 30 pct. af virksomhederne siger, at de nyuddannede mangler kernefaglig viden. Det gælder bl.a. ingeniører, jurister og kandidater fra handelshøjskolerne.

Det er godt nyt for de lande, som dansk erhvervsliv er i konkurrence med.

André Rossmann

Kommentarer