Vestlige politikere glemmer, at en stor del af verden stadig er tynget af fattigdom og sult, og bytter i stigende grad deres udviklingsbistand ud med ineffektive klimainvesteringer, skriver Bjørn Lomborg, der er direktør for Copenhagen Consensus og adjungeret docent på Stanford Universitetets Hoover Institution, i Berlingske.
”Det er let at se klimaet som verdens øverste prioritet, når man har et behageligt liv. De 16 pct. af verdens befolkning, som lever i de rige lande, sulter typisk ikke eller må se deres nærmeste dø af sygdomme, der er lette at behandle, som malaria eller tuberkulose. De fleste er veluddannede, og deres gennemsnitsindkomst ligger et sted, der før var forbeholdt de kongelige.
De fattige lande har desperat brug for større adgang til den billige og rigelige energi, som har gjort det muligt for de rige lande at udvikle sig. De ønsker først og fremmest at løfte folk ud af fattigdom og forbedre deres livskvalitet med billig og pålidelig energi. Men de rige lande nægter at finansiere noget som helst, der har det mindste at gøre med fossile brændstoffer. Det oser af hykleri, fordi de rige lande selv får næsten fire femtedele af deres energi fra fossile brændstoffer.
Vi bør forlange, at pengene går til effektive udviklingsprojekter, som rent faktisk redder og forandrer liv, og ikke til letkøbte og ineffektive klimaprogrammer”.
24NYT: I 2023 gik 30 procent af den danske udviklingsbistand til grønne initiativer i udviklingslandene. I stedet for at afsætte nye midler til klimabistanden bruger regeringen den nuværende udviklingsbistand til at finansiere grønne projekter i de fattige u-lande. Den klassiske udviklingspolitik er således blevet nedprioriteret til fordel for klimaet. Klimabistanden bruges med andre ord på grønne initiativer, som hjælper meget lidt til fattigdomsreduktionen.