Dansk velfærdsmodel: Har du penge kan du få

De mange fortællinger fra landets fødegange, hvor fødende kvinder ikke får den behandling, de havde forventet, viser, at der er et voksende mismatch mellem, hvad moderne middelklassedanskere har af forventninger til den offentlige service, og hvad der er ressourcer til at kunne levere, skriver Berlingske.

”Den universelle velfærd, som ofte kan oversættes til, at one size fits all, er under et enormt pres. Og stadig flere finder private løsninger. Velfærdsstaten kollapser under tyngden af det moderne menneskes forventninger til den offentlige service.

Den offentlig sektor med sin universelle velfærd har et tilbud til de allersvageste og allerfattigste, mens de, der har råd, melder sig ud. Politikerne har imidlertid ikke mod til at fortælle befolkningen, at det offentlige ikke kommer til at levere det hele i fremtidens velfærdsstat”.

24NYT: Danskerne betaler verdens højeste skatter, men får en velfærd, der på ingen måde står mål med de mange penge, de bliver flået for. Den forkromede danske velfærdsmodel, som bygger på universelle ydelser – alt til alle – er gradvis ved at blive erstattet af en liberal velfærdsmodel med en skrabet basisvelfærd til B-holdet og private velfærdstilbud i luksusklasse til A-holdet, der kan og vil betale. Er du på A- eller B-holdet? Det kan du læse mere om her og her.