Alle klapper i hænderne over de meget høje mål. Politikerne forventer store mængder havvind overalt. Men vindindustrien kører på pumperne og kan ikke at tjene pengene til at investere i den udvidelse af produktionskapaciteten og den innovation, som er nødvendig, hvis de politiske mål skal opfyldes, skriver Berlingske.
”Industrien er ramt er en uheldig cocktail af stigende priser på råvarer, inflation og stigende udgifter til løn. Den tjener færre og færre penge, og nogle producenter er ligefrem i alvorlige økonomiske problemer. De har ingen penge at investere.
Konkurrencen om at få lov til at opstille havvindmøller er vokset. Ørsted og CIP har fået konkurrence fra pengestærke oliegiganter som BP og Total. Samtidig rykker de billigere kinesiske vindmølleproducenter stadig tættere på det europæiske marked. Alle kæmper mod alle. Det er blodigt nu. Det var det ikke for fem-ti år siden.
Oliegiganter med dybe lommer eller andre, mere uerfarne vindudviklere, vinder projekterne, fordi konkurrencen handler alene om pris. Samtidig rykker de billigere kinesiske vindmølleproducenter stadig tættere på det europæiske marked. For en udvikler, der har betalt dyrt for en tilladelse til at sætte havvind op, kan det være oplagt at vælge en billigere kinesisk leverandør for at få økonomi i projektet”.