Danske forskere fra Københavns Universitet og eksperter fra forskellige myndigheder følger løbende situationen om kvæg i USA, der er smittet med fugleinfluenza. Nu tyder nye analyser på, at udbrud blandt køer i USA skyldes en enkelt overførsel af virus fra vilde fugle til en kvægbesætning, som derefter har spredt sig.
I slutningen af marts kom det frem, at flere amerikanske malkekvæg var smittet med fugleinfluenza. Det er ikke et helt almindeligt fund i køer, og derfor arbejder forskerne på højtryk for at finde ud af, hvilke mekanismer, der ligger bag de smittede køer da det har stor betydning for risikoen for, at mennesker kan blive smittet.
Tidligere på ugen frigav de amerikanske myndigheder analyser af prøver fra kvæg, der har været smittet med fugleinfluenza. Dem har danske forskere fra Institut for Veterinær og Husdyr Videnskab ved Københavns Universitet nu analyseret.
”På trods af at vi ikke har adgang til metadata, viser analysen, at alle virus fra kvæg og katte i besætningerne er meget tæt beslægtede, hvilket støtter antagelsen om, at udbruddene af fugleinfluenza i mere end 39 kvægbesætninger i USA gennem den seneste måned højst sandsynligt skyldes en enkelt introduktion fra vilde fugle til kvæg, som så efterfølgende har spredt sig,” siger postdoc Yuan Liang, der er en af forskerne bag analyserne.
Det, der på nuværende tidspunkt er størst usikkerhed om ved situationen i USA, er smitteruten for udbruddene.
Vigtig analyse for vurdering af risiko i Danmark
Forskerne forklarer, at der enten kun er sket en enkelt introduktion, altså tilfælde af smitte, i en besætning i USA og virus er så efterfølgende blevet spredt til andre kvægbesætninger f.eks. ved flytning af smittede dyr. Eller også er det separate, uafhængige tilfælde af smitte fra vilde fugle i hovedparten af besætningerne.
”Denne analyse er meget vigtig for vores vurdering af risikoen for, hvorvidt danske køer er – eller kan blive – smittet med fugleinfluenza, fordi den underbygger teorien om, at der er tale om en enkelt introduktion,” siger professor Lars Erik Larsen. Han uddyber:
”Det er klart, at vi vurderer, at risikoen for, at noget tilsvarende sker i Danmark er mindre, hvis der er tale om et enkeltstående tilfælde, hvor en ko er blevet smittet og har startet en smittekæde lokalt i USA frem for en situation, hvor virus fra fugle hele tiden smitter køer”.
Forskere fra Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet følger fortsat situationen i USA nøje og er løbende i dialog med Fødevarestyrelsen og andre danske myndigheder ved regelmæssige møder i regi af ”Myndighedsgruppen for Koordinering af Zoonoser (KOZO)”, hvor eksperter på området løbende drøfter ny viden fra USA og vurderer det fælles risikobillede.