Danske ansøgere er EU’s dummeste

Trods stor EU-interesse blandt unge er danskere markant underrepræsenterede i EU-institutionerne, skriver Børsen.

Mange danske ansatte i EU-institutionerne forventes indenfor de kommende år at gå på pension. Samtidig kommer meget få danskere igennem optagelsesprøven, der giver adgang til ansættelse i EU’s institutioner.

For et år siden igangsatte regeringen en national handlingsplan for at få flere danskere ansat i EU. Handlingsplanen indebærer bl.a. et talentprogram for udvalgte ansatte i centraladministrationen, information om og træning til EU’s optagelsesprøve og et mål om fordobling af antallet af udstationerede danske embedsmænd til EU-institutionerne frem imod 2025.

Hvert år melder 27.000 håbefulde europæere sig til EU’s ansættelsesprøve. Ca. 300 danskere konkurrerer med resten af kontinentets skarpeste hjerner om et job i EU’s institutioner. Men danskerne klarer sig elendigt i det konkurrenceprægede miljø.

I 2012 bestod f.eks. ingen af de 357 danske ansøgere EU’s adgangsprøve. I 2014 bestod kun en enkelt ud af 273 danske ansøgere prøven, som bl.a. indeholder en række logiske computertests, der kan minde om en intelligenstest fra Mensa. Det er den del af prøven, der sorterer så godt som alle danskere fra. 

I EU-systemet, hvor man kræver solid faktuel viden og ikke holdningsbaseret plidderpladder, er danskerne kendt som EU’s dummeste.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)