SVM-regeringen kalder arbejdskraft den nye valuta og opfordrer danskere til at arbejde mere og længere. Mette Frederiksen har lanceret et opgør mod danskernes arbejdsmoral med formaninger om, at ”vi ikke skal gå hjem fra samlebåndet klokken fire”. Alt dette for at opretholde den sklerotiske danske velfærdsstat, der knager voldsomt i fugerne.
Velfærdsstatens opretholdelse kræver en høj erhvervsfrekvens for både danske mænd og kvinder. Derfor arbejder begge forældre i danske familier på fuldtid i langt højere grad end i en række andre lande, hvor arbejde, børnepasning og pasning af hjemmet er mere opdelt end i Danmark. Det skyldes bl.a. lønstrukturen i andre lande, hvor mændene tjener så meget, at kvinderne kan gå hjemme. I Danmark kræver en typisk husholdning to indtægter.
Danske forældre er blandt de mest arbejdende i vestlige EU-lande. 68,6 pct. af danske forældre til børn under 14 år arbejder begge på fuldtid. Det er langt over gennemsnittet i OECD, hvor det kun gælder i 46,5 pct. af børnefamilierne, mens det gælder for 55,6 pct. af børnefamilierne i EU. I Finland, USA, England, Tyskland og Holland, som Danmark normalt sammenligner sig med, er det i under 50 pct. af familier med børn under 14 år, at begge forældre arbejder på fuldtid.
Den høje danske erhvervsfrekvens har en meget høj pris: den udbredte institutionalisering af små børn er en ekstrem stresset dagligdag og mistrivsel for børnefamilierne. De fleste familier er så hårdt spændt for, at de har svært ved at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen.
I mange lande ser borgerne frem til mange års behageligt otium efter et kort arbejdsliv. Men ikke i Danmark. Danskerne lever ganske vist længere og længere, men de skal også arbejde længere og længere. Velfærdsstatens skaffedyr kan derfor se frem til et megalangt arbejdsliv.
De nuværende børnehavebørn i Danmark har udsigt til at leve længere end deres forældre og bedsteforældre. Men de fleste af de år skal tilbringes på arbejdsmarkedet, mens andre europæiske lande kan se frem til noget nær en fordobling af den forventede pensionslængde.
En 50-årig dansk mand i 2070 kan se frem til at få kun 2 år mere på pension, end en 50-årig dansk mand kan i dag. Modsat har de norske mænd udsigt til 4 år mere på pension, og polske, ungarske og rumænske mænd kan se frem til at få 10 år mere som pensionister.
Ifølge EU-Kommissionens årlige rapport om aldring kan danske mænd i 2050 se frem til at have det næstkorteste liv som pensionist i EU, mens kvinderne vil få det korteste liv i EU.
De yngste danskere kan altså se frem til det korteste pensionsliv i Europa.
André Rossmann