På Greve Gymnasium har knap hver femte elev – 19 pct. – indvandrerbaggrund, skriver Berlingske.
Etnisk opdeling i frikvartererne bekymrede skolens ledelse, og til sidst tog den affære: Der blev indført faste pladser i kantinen, så eleverne fremover skulle sidde klassevis, når de spiste frokost. Det forhindrer eleverne i at gruppere sig efter etnisk baggrund.
Rektor Mette Trangbæk forklarer: ”Vi arbejder med at få integrerede miljøer lige fra starten, og det betyder bl.a. helt konkret, at de sidder klassevis i kantinen i frokostpausen, for vi vil ikke have etnisk opdelte grupper rundt omkring på skolen. Eleverne skal sidde på deres faste pladser. Det minder vi om ved morgensamlingen og i klasserne”.
24NYT: Gymnasieelever skal møde hinanden på tværs af etnicitet, mener det indvandrervenlige segment, der ønsker at gøre op med ”skæv” elevsammensætning. Det lyder flot, men hvad betyder det i praksis?
En rapport, som tænketanken Kraka og konsulenthuset Deloitte har præsenteret i 2018, indeholder en bemærkelsesværdig analyse af de langsigtede konsekvenser forbundet med andelen af ikke-vestlige (læs: muslimske) elever i skoleklasserne. Konklusionen er nedslående: Jo flere ikke-vestlige elever i en klasse, jo lavere indkomst kan klassens etnisk danske elever forvente i fremtiden.
Omfanget af konsekvenserne er chokerende: Hvis blot 15 pct. af eleverne har ikke-vestlig baggrund, falder hele klassens forventede indkomst med op mod 20 pct. Stiger andelen af ikke-vestlige elever til mellem 25 og 30 pct., falder den forventede indkomst med over 30 pct. for hele klassen.
Overført til børnenes fremtid svarer den tvungne omfordeling af muslimske elever til et markant fattigere liv for etnisk danske børn.
Ved at tvangsfordele elever tvangskollektiviserer Greve Gymnasium omkostningerne ved den muslimske indvandring og øger fattigdommen blandt etniske danske elever.